Multilogin
Til forsiden
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk ForumVartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtFyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagKlima NGO'er i VartovMands Minde-Foredrag i VartovSofies madVartovmødet - Det lange lys på DanmarkAlternative åbningstaler
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Forum for Grundtvigforskning

 
Grundtvig-Akademiet i Vartov arrangerer i samarbejde med Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet og Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet fire årlige forskerseminarer for fortrinsvis yngre forskere med interesse og forskningsfelt inden for Grundtvig og hans virkningshistorie.
Her har forskere mulighed for at præsentere deres projekter og få kvalificeret respons i en venlig samtale. Formen er oplæg, respons og samtale. Der udsendes materiale til netværket på forhånd.
 
 
Næste seminar sted mandag den 4. juni 2012 kl. 13.15-16
  • Hvad skal uddraget af ”Nyaars-Morgen” i Sang-Værk til den Danske Kirke?

Ph.d.-studerende Therese Bering Solten vil holde et oplæg med titlen ”Hvad skal uddraget af ”Nyaars-Morgen” i Sang-Værk til den Danske Kirke?” Adj. Professor Peter Balslev-Clausen vil være respondent.

 
 

Uddraget af digtet har i sangværket fået genrebetegnelsen ”For-spil” og peger dermed hen på salmeudgivelsen som det nye klokkespil eller sangværk, der bragt i spil vil bevirke kirkens genrejsning eller ’genopførelse’. Digtet og salmerne forholder sig altså til hinanden som forspil til musikalsk opførelse. For Grundtvig var den levende salmesang og ikke bogen kirkens kendemærke. Salmerne fremstår ikke desto mindre som tekster i en bog, og når Grundtvig sætter et digt som fortegn herfor, bliver det nærliggende at anskue forholdet mellem digt og salmer som en inter-tekstuel relation. Hvad bliver da digtets genremæssige funktion: Er det et indlednings- eller et programdigt? Er det en slags poetik for salmedigtningen? Og hvad betyder digtets placering her for forståelsen af salmerne som poesi? Grundtvigs iscenesættelse af salmeudgivelsen som et ”Sang-Værk” med et poetisk ”For-Spil” har med andre ord også et litterært aspekt. I oplægget vil samspillet i forholdet mellem salmerne som sange og som digte blive diskuteret i sammenhæng med Grundtvigs opfattelse af det historisk-poetiske.

 

 
Seminaret i Forum for Grundtvig-studier finder sted mandag den 4. juni 2012 kl. 13.15-16 på Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, København K.
 
Hvis man ønsker at deltage i Forum for Grundtvigstudiers aktiviteter, kan man kontakte en af initiativtagerne:
Anders Holm, adjunkt, ph.d., Københavns Universitet - aho@teol.ku.dk
Kim Arne Pedersen, projektforsker, ph.d., valgmenighedspræst - kirken@oddervalgmenighed.dk
Birgitte Stoklund Larsen, Akademileder, Grundtvig-Akademiet - bsl@vartov.dk
Jette Bendixen Rønkilde, ph.d.-stipendiat Grundtvig Centeret - jbr@teo.au.dk
 
 
 

Afholdte seminarer

  • Grundtvig – en liturgisk teolog? Foredrag v. ph.d-studerende Jette Bendixen Rønkilde d. 27. februar. Lektor Bent Flemming Nielsen vil være respondent.
Enhver tale om tro, lære og kirke udspringer af liturgi. Det er grundtanken i den liturgiske teologi. Derfor er den interesseret i, hvordan kirken virkeliggøres gennem dens liturgi, og hvordan liturgi og teologi forholder sig til hinanden. Den liturgiske teologi har vundet stadig større indpas de sidste 50 år, ikke mindst på den anden side af Atlanten. Trods det at Grundtvig derfor af indlysende årsager ikke har været bekendt med den liturgiske teologi, vil oplægget argumentere for, at Grundtvigs kirkelige anskuelse kan udlægges som en sammenhængende liturgisk teologi. For Grundtvig arbejder målrettet med hvordan det er gennem liturgien at tro, lære og kirke i grunden etableres og opretholdes. Og som en naturlig forlængelse vil oplægget også vise, hvordan Grundtvigs kirkelige anskuelse kan indgå i den aktuelle liturgisk teologiske diskussion.
 
Seminaret finder sted mandag den 27. februar 2012 kl. 13.15-16 på Vartov, Farvergade 27, København.
Til seminaret bedes Jette Bendixen Rønkildes paperlæst.
Hvis man ønsker at deltage i Forum for Grundtvigstudiers aktiviteter, kan man kontakte en af initiativtagerne, se nederst på siden.
  • Foredrag v. Flemming Lundgreen-Nielsen: Grundtvig-forskning - Veje og redskaber. Onsdag d. 4. maj 2011, kl. 13.15-16, Reflektoriet, Afdeling for Kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, København.
    Forudsætter Grundtvigforskning andet eller mere, end fordybelse i andre litteraturhistorisk kanoniske forfatterskaber nødvendiggør? Kræver det specielle evner at være Grundtvig-forsker? Læs mere

  • Fredag d. 4.marts kl. 13-16, Vartov, Farvergade 27, København v. Johnny Kondrup, udgaveleder Grundtvig-Centeret, AU/Vartov: Den digitale udgave af Grundtvigs værker. Arbejdet på den nye, videnskabelige udgave af Grundtvigs værker begyndte i 2010. Udgaven skal være digital, internetbaseret, og i hovedsagen omfatte de værker, som blev trykt i Grundtvigs egen levetid. Værkerne bliver tekstkritisk nyetableret, kommenteret og forsynet med historisk rekontekstualiserende indledninger. Desuden knyttes der en række digitale ressourcer til udgaven. Arbejdet forventes at tage 20 år, men nu foreligger der en prøveudgave, som kan vises frem og tjene til eksemplifikation af projektets muligheder. Udgaveleder Johnny Kondrup vil orientere om projektet og sammen med editionsfilolog Kim Steen Ravn demonstrere prøveudgaven.
  • Grundtvigs poetiske hermeneutik. Afholdt 28.4. 2010 - Jakob Ulrik Hansen: Hermeneutikken i Grundtvigs salmer. Respondent. Sune Auken. Læs programog Jakob Ulrik Hansens oplæg.
  • Håndskriftlæsning. Grundtvig Centret afholdt i foråret/sommeren 2010 også kursus i læsning af Grundtvigs håndskrift

  • Grundtvigs forståelse af begrebet åndelig frihed v/ Esben Lunde Larsen. Seminaret afholdt i Vartov 29.4.2009. - læs mere her

  • Hal Kochs Grundtvig ved Tine Reeh. Seminaret afholdt på Det teologiske Fakultet, KU 26.8.2009. – læs mere her

  • Grundtvigs bevidsthedsfilosofi og kosmologi i lyset af før- og efterkantiansk filosofi ved Kim Arne Pedersen. Afholdt i Vartov 25.11.2009 - læs mere her

  • Oplæg Katrine Frøkjær Baunvig, AU: Grundtvig og Durkheim. Seminaret blev afholdt på Det teologiske Fakultet, Aarhus Universitet 24.2. 2010 - læs mere her

  • Morgenrøde og himmelspejl - seminar i Forum for Grundtvigstudier. 26. august 2010 kl. 13.15-16 på Det Teologiske Fakultet, København. Oplæg v. ph.d.-studerende Rose Marie Tillisch om P.G. Lindhardts anvendelse af Grundtvigs salmer i sine prædikener, særligt "Gud Herren så til jorden ned" og "Jesus, at du blev min broder". Fhv. lektor Jørgen I. Jensen er respondent. Læs program og oplæg.
 

Kontakt

Hvis man ønsker at deltage i Forum for Grundtvigstudiers aktiviteter, kan man kontakte en af initiativtagerne:

Anders Holm, adjunkt, ph.d., Københavns Universitet - aho@teol.ku.dk
Kim Arne Pedersen, projektforsker, ph.d., valgmenighedspræst - kirken@oddervalgmenighed.dk
Birgitte Stoklund Larsen, Akademileder, Grundtvig-Akademiet - bsl@vartov.dk
Jette Bendixen Rønkilde, ph.d.-stipendiat Grundtvig Centeret - jbr@teo.au.dk

 
Grundvigsk Forum Tlf: 3373 2800 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov Fax: 3373 2806 Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk