Multilogin
Til forsiden
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk ForumVartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtFyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagKlima NGO'er i VartovMands Minde-Foredrag i VartovSofies madVartovmødet - Det lange lys på DanmarkAlternative åbningstaler
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Studiekredse, møder og kurser

 
Nedtælling til 2017
Den 31. oktober 1517 slog Martin Luther sine teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det blev begyndelsen på den protestantiske reformation. I 2017 fejres 500-året for reformationen, men vi begynder nedtællingen den 31. oktober 2012 i Vartov.
Det gør vi med en genopførelse af en af de mindetaler, som N.F.S. Grundtvig holdt, mens han var præst i Vartov. Skuespilleren Nis Bank Mikkelsen lægger stemme til Grundtvigs ord, og forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen giver en personlig og moderne replik til Luther. Marstrand-Jørgensen er medlem af det præsidium, som regeringen har nedsat til at koordinere fejringen af reformationsjubilæet i 2017. Det musikalske indslag er lagt i hænderne på pianisten Neel Teilmann.
31.10.2012 – kl. 17-18.30
Reformationsdag med Grundtvig og Luther, Nis Bank-Mikkelsen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Neel Teilmann.
 
Arrangør: Grundtvig-Akademiet, Vartov.
Grundtvig på nutidsdansk
Grundtvig kan stadig sige os noget, skønt sproget er gammelt og måske en barriere for nogle, der egentlig gerne ville læse ham. Derfor har en gruppe præster sat sig sammen for at gengive nogle af hans prædikener på nutidsdansk. Vi håber, at kunne lægge resultaterne af vores arbejde på internettet løbende til alles brug og forhåbentlig fornøjelse og under kyndig vejledning af medarbejdere på Grundtvig Centeret.

Grundtvig-Akademiet lægger hus til studiegruppen, som består af: Provst Grete Bøje, valgmenighedspræst Laura Lundager Jensen, samt sognepræsterne Jakob Ulrik Hansen, Jens Fogh og Charlotte Ellermann.

Evt. interesserede i projektet kan henvende sig med spørgsmål til leder af Grundtvig -Akademiet Birgitte Stoklund Larsen på bsl@vartov.dk.
3 laboratorier – om sprog for tro
 
På en skala fra 0-10 – hvor religiøs er du så? Det er et spørgsmål, der ikke sådan lige er til at svare på – faktisk er det næsten umuligt. Men det kan være, at man får noget ud af at prøve at svare på spørgsmålet for at blive klogere på, hvad man tror og ikke tror – og hvordan?

Vi inviterer til tre laboratorier om at sætte ord på tro. 7 ud af ti danskere betegner sig som troende ifølge den seneste store måling af danskernes værdier. Men hvad vil det sige?
Hvor og hvornår? Laboratorierne finder sted 3 lørdage i marts, april og juni kl. 10.30-15 i Vartov, Farvergade 27, København K.
Se mere her
Luther-Grundtvig-seminar – 14.-15. januar 2013
2017 markeres 500‐året for Reformationen. Den 31. oktober 1517 slog Luther sine teser om afladen op på kirkedøren i Wittenberg og det blev stødet til adskillelsen af de protestan-tiske kirker og den romersk‐katolske kirke. Det vil blive markeret i overalt i de lutherske kirker.
Seminaret om Grundtvig og Luther er et led i forberedelsen til den brede samtale om Luther op til reformationsjubilæet. Men der er grund til at give den samtale et særligt perspektiv i Danmark. Hvor de andre lutherske kirker har Luther som den altdominerende lærefader, har den danske folkekirke to fædre. Grundtvig synes at have sat et lige så stærkt præg på dansk kirkeliv som Luther. Jubilæet en oplagt lejlighed til at spørge om, hvorledes Luthers og Grundtvigs teologi forholder sig til hinanden.
Program offentliggøres når det ligger klar.
Undervisning i Grundtvigs forfatterskab
I efteråret 2009 indgik Grundtvig-Akademiet aftale med Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet om at styrke udbuddet af undervisning i tilknytning til Grundtvigs forfatterskab.
Samarbejdsaftalen går ud på at der udbydes mindst 1 Grundtvigkursus hvert semester fra foråret 2010. Kurserne omfatter pensum svarende til 15 ETCS, og indgår i den teologiske studieordning og som led i Åben Uddannelse. Grundtvigkurserne udbydes dels som enkeltfagskurser dels som del af en Masteruddannelse.

Flere kurser er planlagt, fx:

  • Forår 2012, tirsdage kl. 15-17 med start 7. februar: Grundtvigs poetik som homiletik v/ ph.d.-studerende Malene Ringgaard Lorenzen (i samarbejde med Grundtvig-Akademiet). Med Grundtvigs prædikener som prisme vil kurset belyse historiske og aktuelle homiletiske problemstillinger, herunder prædikenens ”krise” indvarslet af Grundtvig og Kierkegaard, mundtlighed vs. skriftlighed, nyere kommunikationsteorier, Grundtvigs sakramentale prædikenteologi mv. Program og tilmelding.
  • Forår 2012, onsdage 10-12, start d. 1. februar: Drømmesyn og efterklang - billedsproget i N.F.S. Grundtvigs salmer v. ph.d.-studerende Therese Bering Solten (i samarbejde med Grundtvig-Akademiet). Salmeteksterne benyttes som indfaldsvinkel til Grundtvigs teologi og religiøse erfaringsunivers. Den kristne salme tematiserer Guds genskabelse af verden gennem Kristus, og et stærkt og kendt metaforisk udtryk, som er fundamentalt for Grundtvig, er ”Ordet skaber, hvad det nævner”. Program og tilmelding.
  • Efterår 2012: Introduction to the theology of N.F.S. Grundtvig v/ lektor Hans Raun Iversen (i samarbejde med Grundtvigakademiet)

Mere om alle kurserne på Det Teologiske Fakultets hjemmeside. På samme hjemmeside findes også ansøgningsskema og information om adgangskrav og muligheder for at skrue sit uddannelsesforløb sammen.

Kender du en, der vil snuse til teologien?
Så er et langt højskolekursus om teologi, eksistens og dannelse på Løgumkloster Højskole måske en ide. Faget er en integreret del af et langt kursusophold på højskolen, og konceptet er udarbejdet af højskolen i samarbejde med Grundtvigsk Forum. Deltagerne kan med udgangspunkt i deres egen livshorisont nærme sig mange teologiske og filosofiske kernespørgsmål. Faget vækker interessen for en reflekterende og kulturåben teologi. Det foregår i et frit og debatterende læringsmiljø og det henvender sig til unge (og unge ånder), der måske kan forestille sig at læse teologi.

Læs mere på http://www.lkhojskole.dk/. Det er muligt at søge Grundtvigsk Forum om økonomisk støtte til opholdet.

Kursusstart: 9. Januar (21 uger); 6. Februar (17 uger) og 6. Marts (13 uger). Se mere her
Kurser og seminarer, Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle arrangerer årligt seminarer i samarbejde med Grundtvig-Akademiet. Det er seminarer, der på hver deres måde bidrager til almendannelsen.

Faste seminarer


  • Thorkil Kristensen seminar, der bringer økonomi, kultur og global udvikling i spil sammen - se seneste program her
  • Natursyn og Gudstanke, der bringer naturvidenskab, religion og kunst i spil sammen - se seneste program her
Den grundtvigske midtbane
Den grundtvigske midtbane er et netværk af fortrinsvis yngre præster, der mødes 2-4 gange årligt til fælles drøftelser og inspiration. På møderne, der oftest finder sted i Odense, har blandt andet senest været drøftet: embedssyn, forholdet mellem Grundtvig og Kierkegaard, udfordringen fra den nye ateisme, klima og forbrug.

Nye temaer planlægges løbende. De næste møder finder sted 6. februar og 21. maj 2012. Emnerne offentliggøres senere.

Midtbanen er et forum for yngre præster - hvorfor det fortrinsvist er yngre præster, der optages på midtbanen.

 
 
Grundvigsk Forum Tlf: 3373 2800 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov Fax: 3373 2806 Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk