Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskab
FrihedÅndDen kristne børnelærdomOplysningGrundlov og demokratiGudbilledlighedBibelsynÅrstids- og højtidstemaerVerdenshistorienKristenhedens SyvstjerneKærlighedDet nationaleDen nordiske mytologiIslamGrundtvig i højtiderneFolkelige traditioner i årstiderneGrundtvig i midsommeren
Grundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk ForumVartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagKlima NGO'er i VartovMands Minde-Foredrag i VartovSofies madVartovmødet - Det lange lys på DanmarkAlternative åbningstaler 2011Altenative åbningstaler 2012Fornyelse af Vartovs grønnegårdMaratonsang
AkademiForlagBibliotek
Om Grundtvig-BiblioteketSøg i Grundtvig-Bibliotekets samlinger, find Grundtvigtekster Søg i Grundtvig-Bibliotekets e-katalogNye bøger Erindringer om Grundtvig og andre små historierSpørg om Grundtvig - og se svaret!Citater - hvor står det?Det handler om Grundtvig - foredrag mv.Undervisningsmateriale om GrundtvigGrundtvigske gemmer - private arkivalierStudieplads i VartovEnglishBøger til salg
KontaktNyhedsbrev
 

Sagt af Grundtvig

Her er en række citater af Grundtvig:
 
Da lærde jeg Arme, I Midvinter sval, At Lys uden Varme, Er Helvedes Kval
For-Spil af Nyaars-Morgen/ Nik. Fred. Sev. Grundtvig, 1824, Guds Fred! hvor I bygge, strofe 41
 
Erfaring lærer, at religions-forfølgelse ikke formindsker, men formerer splid og uenighed i et rige.
"Om Religions-Forfølgelse"/ Nik. Fred. Sev. Grundtvig, 1842. I: Udvalgte Skrifter bd. VIII, 1909, s. 461

Folk der lærer for at leve, har anderledes Hast-Værk end Folk der lever for at lære

"Statsmæssig Oplysning"/ N. F. S. Grundtvig. I: Statsmæssig Oplysning / udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 66


Frihed først og sidst for Aanden,
Hvor den virker uden Arm,
Frihed derhos og for Haanden,
Som gjør Gavn og ingen Harm!
Til mine to Sønner – Sønner mine, lige kjære. Skrevet 1839. Første gang trykt i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter / udg. Svend Grundtvig, 1885, bd. 6, s. 256
 
Frihed lad være vort Løsen i Nord,
Frihed for Loke saavelsom for Thor
Nordens Mythologi 1832, Rim-Brev til Nordiske Paarörende, s. xi. http://www.grundtvig-byen.dk/gr/2428.pdf
Mere om citatet: Lars Thorkild Bjørn skriver at dette citat stammer fra Grundtvigs tid i lejligheden i Strandgade 4B på Christianshavn, digtet er dateret 12. august 1832. Citatet optræder i indlednngsdigtet til "Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog" fra 1832. Bogen blev godkendt til trykning af Thomsen, Københavns Politiret d. 1. december 1832. Lars Thorkild Bjørn er ikke bekendt med at digtet er sat i musik.
 
... Frit at troe, at tale og at sjunge,
 
"Frit at tænke, troe og tale,
Det er Folkets gamle Ret,
Som paa Bjerge og i Dale,
Saa paa Marken Videslet;
Kongens Ord og Folkets Stemme
Lyder i vor Grundlov paa:
Frihed har i Danmark hjemme,
Derfor skal vor Grundlov staae."
Ved Grundlovs-Festen 5te Juni 1854 / Poetiske Skrifter bd. 8, s. 88f

... hvem der selv vil være fri, maa lade Næsten være det med sig ...
Mands Minde, 1877, s. 254
 
Hvor dit Modersmaal skal raade, Tungen løse Hjertets Gaade, Lyset, som dertil er givet, Kaste Glands paa Livet
Danmark, gamle Skjoldung-Rige= Den Danske Skole, strofe 2. I: Smaaskrifter om den historiske Høiskole / Nik. Fred. Sev. Grundtvig, 1872, s. 219

Intet Menneske begriber sin Bevidsthed men forefinder sig selv i den som en Gaade
"Statsmæssig Oplysning"/ N. F. S. Grundtvig. I: Statsmæssig Oplysning / udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 58

 

Kirken er til for Folkets Skyld og ikke Folket for Kirkens ...
Folket, Folke-Kirken og Folke-Troen i Danmark. I: Danskeren 4. årg., 1851, s. 2 / VU bd. 5, s. 379
 
… Liv uden Bevægelse kan være godt nok for Gule-Rødder og Kaal-Hoveder, som ikke er bedre vant …
"Statsmæssig Oplysning"/ N. F. S. Grundtvig. I: Statsmæssig Oplysning / udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 23
 
Menneske først og kristen så
Sang-Værk bd. 5 nr. 12
Mere om citatet: Lars Thorkild Bjørn skriver at Grundtvig skrev dette citat mens han boede i lejligheden i Strandgade 4B på Christianshavn. Citatet optræder i salmen "Menneske først og Christen så". Det er skrevet i 1837 og er offentliggjort i "Salmer og åndelige sange" i 1881. Højskolelærer Jens Nielsen (Nielsens Musikfabrik) har komponeret en iørefaldende melodi til salmen.
Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende
"Nordens Mythologi"/ Nik. Fred. Sev. Grundtvig, 1832. I: Udvalgte Skrifter bd. V, 1907, s. 408
 
Munden fri - hånden bundet
se også: Munden fri ...
 
Navnet "Folke-Kirke" er den tommeste af alle Titler, naar Kirken ikke i det Hele tiltaler og tilfredsstiller Folke-Hjertet.
Folket, Folke-Kirken og Folke-Troen i Danmark. I: Danskeren 4. årg., 1851, s. 38 / VU bd. 5, s. 389
 
Og da har i rigdom vi drevet det vidt, Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt
Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord, 1820
Mere om citatet: Lars Thorkild Bjørn skriver at dette citat stammer fra Grundtvigs tid i lejligheden i Kronprinsessegade 12. Grundtvig flyttede fra lejligheden i Løngangsstræde 29 omkring 20. februar 1820. Citatet er trykt i digtet "Danmarks trøst" / "Langt højere bjerge" i et særligt hæfte med forskellige venners afskedsdigte til forfatter og justitsråd C. Pram, da han skulle rejse til Vestindien. Afskedsfesten blev afholdt 10. april 1820. Sangen har været med i samtlige højskolesangbøger med Zinks melodi.
Grundtvig havde et tæt forhold til C. Pram - 1. udgaven af Nordens Mytologi fra 1808 var tilegnet Pram: "Jeg hørte o Pram! at Du her, som i Livet, Fra Flokken Dig skilte og hørte mig blid; At Du hvem Naturen saa venlig har givet En blændende Glans for den henfarne Tid". I det lille hæfte findes også B. S. Ingemanns bidrag til afskedsfesten: "Så skal vi nu Farvel for alvor sige" ... Og det gik virkelig i opfyldelse, idet Pram døde allerede et år senere.
 
Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kjær.
Gylden-Aaret / N. F. S. Grundtvig, 1834. I: Poetiske Skrifter bd. VI, 1885, s. 11 = Nu skal det åbenbares, strofe 5
Mere om citatet: Lars Thorkild Bjørn skriver at dette citat stammer fra Grundtvigs tid i lejligheden i Strandgade 4B på Christianshavn. Citatet optræder i digtet "Gyldenaaret", der er en hyldest til Frederik d. 6. i anledning af hans 50 års jubilæum på tronen.Jubilæet skulle fejres 14. april 1834, men digtet blev offentliggjort 2 dage før kongens 66 års fødselsdag 28. januar 1834. Digtets 73 strofer blev med enkelte ændringer genoptrykt i "Kærminder til Frederik 6. krands". Som folkelig sang er digtet kendt med Hartmanns melodi siden den første højskolesangbog. I 18. udgave er tilføjet Erik Grips melodi. Morsomt nok har Frederik Lange Grundtvig i sin højskolesangbog (1891) tilføjet Lindemann som komponist. I samtlige højskolesangbøger optræder citatet som vers nr. 5.
 
Om hundrede Aar er den danske Tunge
langt mere berømt end det danske Sværd!
Danskeren, 1850, s. 561-570, vers 21. I Begtrups udgave på ADL.
 
Ordet skaber hvad det nævner.
Citatet stammer fra salmen "Vidunderligst af alt på jord", hvor den 3. strofe lyder:
Dets gåde er et Guddoms-ord,
som skaber, hvad det nævner,
som fylder dale trindt på jord
og klipperne udjævner.
Salmen blev oprindelig skrevet i Krønike-Riim til Børne-Lærdom fra 1829, men formuleringen ovenfor stammer fra en senere bearbejdning til Festsalmer, 8. opl. fra 1853.
Citatet har sin oprindelse i skabelsesberetningen i 1. Mosebog hvor Gud efter tur nævner det skabte og alt bliver som ordet lyder: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline
Se hele salmen og hør melodien: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/319
 
 
Phantasie og Følelse hører ligesaavel til et ordentligt Menneske som Forstand
"Statsmæssig Oplysning"/ N. F. S. Grundtvig. I: Statsmæssig Oplysning / udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 31
 
Sanddru Hedning, Tyrk og Jøde,
Dem har Gud i grunden kjær,
Hader frem foralt de søde,
Som på Skrømt ham træde nær!
Til mine to Sønner – Sønner mine, lige kjære. Skrevet 1839. Første gang trykt i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter / udg. Svend Grundtvig, 1885, bd. 6, s. 248
 
Til et Folk de alle høre,
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild;
Resten selv som Dragedukker
Sig fra Folket udelukker,
Lyse selv sig ud af Æt
Nægte selv sig Indfødsret!
Folkeligheden, strofe 7. Digtet er udgivet i 1848 på side 381-384 i 1. bind af Grundtvigs tidsskrift Danskeren. Digtet findes i højskolesangbogen som nr. 91. Læs også mere her.
 
Fandt du det du søgte?
Hvis ikke, kan du spørge Grundtvig-bibliotekets bibliotekar Liselotte mailto:ll@vartov.dk
 
 
www.grundtvig.dk - Grundtvig-Biblioteket
 
Grundvigsk Forum Tlf: 3373 2800 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov Fax: 3373 2806 Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk