Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvigs asarus og Nyerups Pillegrimsrejse

I Grundvig-Biblioteket gemmer sig flere små historier i upåagtede bøger. Bl.a. i Rasmus Nyerups ”Min Pillegrimsrejse til Sorø i August 1806” fra 1807.

Bogen er del af den gode historie om N. F. S.Grundtvig og hans mytologiske asarus, der måske –måske ikke - ender med at han
kaster sig ned foran dyssen i Gunderslev Skov og tilbeder de hedenske guder.
 
Nyerup (1759-1829) var et af rationalismens lyse hoveder i København og forløber for den moderne museumsmand Han var optaget af at indsamle viden og stille den til rådighed for den almindelige borger og var i mange år bibliotekar på både Det Kongelige Bibliotek og på Københavns Universitetsbibliotek. Rasmus Nyerup var født på Fyn i en bondefamilie og levede sine første år under stavnsbåndet. Han blev dog udset til at læse videre og blev derfor løst af stavnsbåndet og kom til København.
 
Under et besøg på sin hjemegn opdagede Nyerup at mange af de oldtidsminder han kendte fra sine drengeår var forsvundet. Det fik i 1806 Nyerup til at forslå at man oprettede et antikvitetsmuseum. Så kunne man bevare og studere de gamle sager og derigennem få viden om fortidens mennesker og deres måde at leve på.

I 1807 oprettes den såkaldte Oldsagskommission, der senere blev til vore dages Nationalmuseum. Nyerup blev sekretær i kommis-sionen og var med til at frede ca. 200 fortidsminder i form af dysser, gravhøje og jættestuer. ”Grundtvigdyssen” ved Sorø var blandt de første, der blev fredet. Det skete i 1809.

 
Rationalist eller ej, Nyerup kalder i sin bog udflugten til Sorø for en pilgrimsrejse. Han anså Ringsted/Sorø for en slags helligt land, den mest klassiske sjællandske egn, hvor man ”med hellig Ærefrygt” kan beskue ”Mindesmærker fra hin fjerne Oldtid, de saakaldte Kjempebegravelser”. Nyerup så på oldtidsgrave i Flinterup og Gyrstinge nord for Sorø og Ringsted.

 

I selve Sorø beså Nyerup klosterkirken og akademiets bogsamling og den gode rationalist funderer resten af bogen over, hvorfor akademiets lærde skole trods de fantastiske ydre rammer ikke rigtig bliver til noget og ingen elever har. Han konkluderer at en skole blot for adelige er det mest unyttige i verden. De tager ikke det med lærdom alvorligt, men fornøjer sig hele tiden med udlandsrejser.

Han citerer akademiets professor Molbech for at det ”er sandelig saare Faa, som i denne Tid have studeret her, i Forhold til den store Udgift, deres Undervisning har kostet Staten.”
 

Molbech var professor på Sorø Akademi. Han var tillige søn af en sadelmagermester i Oslo, senere ansat som huslærer inden han drager til København, læser teologi og altså havner på akademiet. Johan Christian Molbech (1744-1824) må have været en mand efter Nyerups hoved.

 

Johan Christian Molbech havde en søn, Christian Molbech (1783-1857), der var vokset op i Sorø og derfor kendte omegnen. Molbech blev student fra Sorø Akademi og blev derefter ansat på Det Kongelige Bibliotek. Han fik 1829 et professorat i kunsthistorie på Københavns Universitet.

 

Fortidsminder var på mode på den tid, hvor romantikken skaber interesse for alt det skønne ukendte, storladne fra fjerne tider. Både Molbech og Grundtvig har givetvis både læst og hørt om Nyerups pilgrimsrejse til Sorø.

 

I 1808 beder Nyerup den unge Molbech undersøge stendyssen i Gunderslev skov ved Sorø. Molbech tager sin gode ven N. F. S. Grundtvig med, han interesserer sig nemlig også for Danmarks oldtid.

 

Grundtvig har året før afsluttet sin ansættelse som huslærer på Egeløkke. Han har været igennem en forelskelse af Wertherske dimensioner og er i tidens ånd blevet optaget af de islandske håndskrifter. Det bringer ham til København, hvor han får friplads på Valkendorfs kollegium og arbejder som lærer på Det Schouboeske Institut. 1808 er også året hvor Grundtvig får udgivet ”Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer”. Det sker kort tid efter besøget i Sorø.


Gunderslev Skov (uddrag)

Hvad løfter sig hist?

O, er det ej Altrets mossede Stene,
som egnens Grene
saa tætte omhvælver?
Det er! O, jeg skælver,
jeg dirrer af Lyst,
og hellige Andagt opfylder mit Bryst;
jeg iler, jeg iler med vingede Fjed
for Asernes Alter at kaste mig ned
og prise de hensovne Guder
Link til hele digtet
Ude ved stendyssen skrider Molbech straks videnskabeligt til værks og opmåler dyssen på kryds og tværs og gør optegnelser til professor Nyerup. Grundtvig derimod går lidt rundt for sig selv, helt bjergtaget af det hedenske underværk. Efter besøget skriver Grundtvig om sin asarus i digtet ”Gunderslev Skov”:

Skrap kost for den rettroende: For asernes alter at kaste mig ned! Grundtvig troede som alle andre i samtiden at dysserne var altre for - og offersteder til - de gamle nordiske guder. Nogle ser derfor Grundtvigs digt som udtryk for at han nærmest i en rus har kastet sig ned og har tilbedt de hedenske guder den dag i skoven ved Sorø.

Om det virkelig er det, der er sket, eller Grundtvig ”blot” har givet digterisk udtryk for sin begejstring er forskningen stadig ikke enig om. Faktum er at Grundtvig selv senere tog kraftigt afstand fra sin asarus. I genoptrykket af digtet i Kvædlinger i 1815 fandt Grundtvig det nødvendigt at tilføje:


”At det koster mig Overvindelse at afskrive især de sidste Linier, der ligefrem er Daarekistesnak, det kan Enhver forstaa. At det nu er Løgn, at jeg, Gud skee Lov! ligesaa lidet udvortes som indvortes har nogensinde bøiet Knæ for slige Afguder … ja at jeg ei engang gebærdede mig som vor Tids pathetiske Enthusiaster, det veed Molbech, som var den Ven, med hvem jeg fulgdes paa en deilig Sommerdag fra Sorø over det deilige Bakkeland ved Tystrup Sø …”

 

Interessen for mytologi og oldtidssager slipper aldrig siden Grundtvig. Men den gamle gudeverden får mere karakter af sindbilleder. Mytologien bliver en fortolkningsramme for menneskelivet, jf. titlen på Grundtvigs omarbejdede Mytologi fra 1832: ”Nordens Mythologi eller Sindbillede-Sprog historisk-poetisk udviklet”.

 

Senere skilles Grundtvigs og Molbechs veje. Men det er en helt anden historie. I Grundtvig-Biblioteket kan du læse deres brevveksling.


Personer

Mere om Molbechs og Grundtvigs besøg ved stendyssen:

http://www.nationalmuseet.dk/sw55809.asp

 

Om Nyerup:

http://www.museerne-vestfyn.dk/default.asp?ID=249

http://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_Nyerup

 

Om Christian Molbech:

http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Molbech

http://www.jmarcussen.dk/historie/reference/person/molbech.html

 

Om Johan Christian Molbech:

http://home1.stofanet.dk/molbech/JohanChristianMolbech.htm

 

Andet

Fredningssten:

http://www.skovognatur.dk/Kontakt/Brevkassen/VisSpm.htm?ItemId=4171dc58-f3c3-4f6b-a404-996af0b055cb

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk