Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2016Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvigske gemmer - private arkivalier

 
Har du noget grundtvigsk i dine gemmer?
 
Ligger du inde med breve, fotografier, vandrebøger, småt eller stort, der rummer en god historie om det grundtvigske – og vil du gerne dele det med andre?
 
Så er Grundtvig-Biblioteket interesseret i at høre fra dig: LL@VARTOV.DK / 4193 9003.
 
Tanken med de grundtvigske gemmer er at du selv beholder dit arkivmateriale, og er villig til at snakke med/modtage besøg af interesserede forskere eller kan udlåne materialet. Biblioteket stiller sig til rådighed for en kort præsentation/beskrivelse af hvad du har af spændende sager og oplyser hvordan du kan kontaktes.
 
Kontakt dit lokalhistoriske arkiv eller Rigsarkivet, hvis du ønsker at aflevere dine arkivalier.
  
    
 
 
Kender du Marie Kristensen?
 
 
Marie var elev på   Ryslinge Højskole i 1906.
 
 
 
 
I Grundtvig-Biblioteket findes dette foto og enkelte af Maries bøger fra højskoleopholdet:
 
Et stilehefte, en notesbog med optegnelser af forstander Alfred Povlsens foredrag og en geografibog for skole og hjem.
 
 
Ryslinge Højskole ca. 1906
 
 
Hvis du véd mere om Marie vil Grundtvig-Biblioteket gerne høre fra dig på LL@VARTOV.DK
En lille historie om Grundtvig på rigsdagen:
 
 
Jens Jensen havde i mange år plads ved siden af den gamle Grundtvig i rigsdagssalen. Han beundrede hvordan Grundtvig tit slap af sted med at tale løs om sine egne interesser, uden at formanden kaldte ham til orden - Grundtvig fik med sine gode talegaver knyttet an til den foreliggende sag, så formanden ikke kunne gribe ind.
 

Hvad der ikke huede Jens Jensen var at Grundtvig også var fløjtende ligeglad med den faste måde tingene skulle foregå på i tinget. Hvis der f.eks. skulle vælges en sekretær, så skrev Grundtvig ikke de obligate 4 navne på stemmesedlen. Han skrev blot ”De samme fire” tværs hen over sedlen – uden at bekymre sig om at stemmesedlen rimeligvis blev kendt ugyldig.
 
 
Jens Jensen var dog ikke selv helt fin i kanten. Når der var afstemning om valg af medlemmer til et udvalg, så skrev Grundtvig de navne på stemmesedlen, som han syntes bedst om, uanset de slet ikke var stillet op til posten. Det ærgrede Jens Jensen at Grundtvigs stemme så blev kasseret og gik tabt. Så Jens Jensen fandt ud af at hvis han selv skyndte sig at udfylde sin stemmeseddel og ligesom tilfældigt skubbede den hen mod Grundtvigs plads, så kunne han have held til at Grundtvig skrev de samme navne på sin seddel.
 
Peder Jensen og Jens Aadals Familie-Historie
 
Historien om Grundtvig på rigsdagen kan læses i Peder Jensen og Jens Aadals Familie-Historie fra 1912, som bibliotekaren ved grundtvigforsker og valgmenighedspræst Kim Arne Pedersens venlige mellemkomst har haft lejlighed til at låne. Kopi af heftet kan læses på biblioteket.
 
Jens Jensen, født 1812, var fynbo, aktiv i anlæggelsen af den sydfynske jernbane, sogneforstander, var med til at oprette Landbo-Sparekassen for Fyn og deltog i politik på tinge i 33 år. Han kom fra små kår og måtte tidligt ud at tjene. I familiehistorien kan du læse om kosten på landet i begyndelsen af 1800-tallet, hvordan man byggede gård og hvad tømmeret kostede, hvordan bønderne blev løst af hoveriet mv.
 
 
Johannes Ferdinand Fengers breve
 
Grundtvigforsker og valgmenighedspræst Kim Arne Pedersen vurderer at "Samlingen indeholder et meget stort antal breve, sendt og modtaget i kredsen af den grundtvigske præst, patristikeren J.F.Fengers (1805-1861) efterkommere, børn og børnebørn. Brevene belyser tanker og begivenheder i de grundtvigske miljøer fra slutningen af 1860erne og til op imod Første Verdenskrig. Af særlig interesse er breve, der belyser Johanne Fengers (1836-1913) skæbne samt breve afsendt mellem fru Anette Thalbitzer (død 1916), gift med foregangsmanden, forpagter Gerhard Thalbitzer (1833-1917) og fru Sophie Grove, datter af J.F. Fenger og gift med cand. theol. Carl Grove (1828-1895), der bestyrede Grundtvigs højskole "Marielyst".
 
Brevene giver et godt indblik i tanker og livsformer i miljøer, der hørte hjemme indenfor den "gammelgrundtvigske" kreds. Der er også breve, der belyser forbindelsen til den svenske grundtvigske friherrefamilie Rosenmüller på Tyllinge Herregård i Småland, hvor en af døtrene var gift ind i Fengerfamilien."
 
Brevsamlingen tilhører Klara Steen, Violskrænten, boenhed F , lejlighed 6, 8500 Grenaa. Interesserede er velkomne til at kontakte Klara Steen og forhøre sig nærmere om samlingen og muligheden for at se den.

 

 

Siden er opdateret 7. august 2012
www.grundtvig.dk – Grundtvig-Biblioteket
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk