Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Jeg vil vide noget om ... Hvad skal jeg læse?

 
Grundtvigs forfatterskab er uoverskueligt stort at give sig i kast med, mange interesserer sig da også for mindre, afgrænsede emner. Grundtvig-Biblioteket besvarer litteraturforespørgsler, her kan du se nogle af svarene:
 
 

Emne

 
 
Læseforslag
 
 
 
Kierkegaard og Grundtvig
På trods af afgørende uenigheder er der væsentlige overlap og
berøringspunkter mellem de to tænkere. De var begge inspireret
af hinanden ...
 
 
 
Praktikant, idéhistoriestuderende Frederik Hougaard Larsen introducerer Grundtvig og Kierkegaard og giver tips til litteratur:
 
 
Frederik foreslår bl.a. et par antologier med korte selvstændige bidrag om Grundtvigs og Kierkegaards forhold til hinanden:
 
Cappelørn, Niels Jørgen (red.):
Alle mine kilder: en samling af foredrag om arven efter Grundtvig og Kierkegaard som kilde til inspiration. Kbh.: Forlaget Vartov, 2006.
 
Wigh-Poulsen, Henrik (Red.): Grundtvig – Kierkegaard: En samtale på høje tid, (antologi) Kbh.: Forlaget Vartov, 2002.

Og en nyere indføring:
 
Holm, Anders:
To samtidige -Kierkegaards og Grundtvigs kritik af hinanden. Kbh.: Anis, 2009
 
 
 
 
Grundtvigs og Kierkegaards forhold til hinanden

Foruden Luther har ingen formentlig påvirket den danske kirke- og dannelsestradition i så høj grad som Grundtvig og Kierkegaard. De to tænkere forholdte sig – ofte yderst kritisk – til hinanden sporadisk igennem deres respektive forfatterskaber. De kendte personligt kun hinanden perifært, men særligt Kierkegaard, som var en del yngre – og ydermere levede væsentligt kortere – end Grundtvig (fødsels- og dødsdatoer hhv.: 1813-1855; 1783-1872) fra starten bekendt med Grundtvigs tanker og grundtvigianismen i det hele taget; hvor Grundtvig selvsagt først kendte til Kierkegaard i de senere år af sit liv.

Et øjnevidne beretter om en gåtur, hvor Grundtvig og Kierkegaard udveksler tanker. Grundtvig, høj og bred, skrider stille og roligt fremad, mens Kierkegaard rastløst farer rundt om ham og diskuterer ivrigt. Det er et billede som ikke kun afspejler deres respektive karaktertræk, men som på en måde er udtryk for deres intellektuelle modsætninger. Kierkegaard var i sine lidenskabers vold – i sin levemåde såvel som i sin tækning. Han gav afkald på et borgerligt liv med ægteskab og børn til fordel for et liv som digter og ensom sjælegransker, betonede inderligheden – subjektiviteten – frem for yderligheden. Grundtvig var familiefar, havde fem børn med tre forskellige koner og fremhævede i sin tænkning det folkelige og det almene og fandt meningen med kristendommen i menigheden og det kristne fællesskab.

Ofte betragtes deres opfattelse af kristendommen som diametrale modsætninger. Kierkegaard betonede den enkeltes personlige tro som den eneste autentiske form for kristendom. Helt afgørende skelner han mellem den folkelige og institutionelle kristendom, og heroverfor den subjektive og egentlige kristne tro. Troen var for Kierkegaard et spring der suspenderede det almene, fordi kristendommen, i modsætning til alle andre religioner, i sin grund var en umulighed og absurd, eftersom skaberguden med Kristus træder ind i sit eget skaberværk og lider en forbryders død. Kristendommen forblev et paradoks, og troen måtte derfor forstås som et stormløb mod paradokset – et spring, som det hedder, ud på de 70.000 favnes vand. Gudsriget og tilgivelsen forskydes derfor i radikal forstand til evigheden.
 
For Grundtvig derimod var kristendommen historisk forankret. Eksempelvis skulle man omkring den nordiske mytologi, før man kunne hengive sig til den kristne tro. Den almene og humanistiske dannelse går altså ifølge forud for det at blive kristen, hvilket sammenfattes i det berømte citat: ”Menneske først, kristen så”. Helt i modsætning til Kierkegaards rent subjektivistiske opfattelse af troen, fandt Grundtvig meningen med kristendommen i kirken – det kristne fællesskab – og gennem det levende ord. Den gestus Gud foretager ved at lade sig lide og dø på korset, lader mennesket få del i tilgivelsen, ikke kun i evigheden, men også i det dennesidige.

På trods af afgørende uenigheder er der væsentlige overlap og berøringspunkter mellem de to tænkere. De var begge inspireret af hinanden – om end indirekte, lige som de kan læses sammen på en måde, hvor de fungerer som korrektiver til hinanden, som bl.a. Anders Holm har gjort i : To samtidige -Kierkegaards og Grundtvigs kritik af hinanden.

Frederik Hougaard Larsen 
 
 
Vartovgaloppader - melodivalget i Vartov Kirke
 
Bjørn skriver: "Hvilke melodier brugte Grundtvig når hans salmer blev sunget i Vartov?
 
De melodier, vi normalt synger Grundtvigs salmer på, er jo skrevet efterfølgende af tidens (og eftertidens) komponister.

Men Grundtvig har vel skrevet salmerne for at de skulle bruges her og nu og må følgelig have valgt melodier, som var kendte i tiden?"
 
 
Vartov Kirke med "kællinger" på pulpituret. Med godt udsyn til Grundtvigs hurtigtsyngende menighed.
 
Eksempler på melodivalg:
 
Blomstre som en rosengård sunget på melodien til Kommer hid I piger små
Guds menighed syng for vor Skaber i løn på melodien til Harpens Kraft  (s. 25),
 
Samme tekst, Grundtvigs salmer og deres melodier af Arthur Arnholtz, har fra side 26 en lang række eksempler på folkevisemelodier, der blev brugt til Grundtvigs bibelhistoriske sange.
 
Der findes ikke en liste over de salmemelodier der blev brugt i Vartov.
 
Mange har hørt at Grundtvigs salmer blev sunget på døgnets populære melodier og at der blev sunget højt og i hurtigt tempo. Hverken melodivalget eller sangtempoet har været helt så profant, som mange forestiller sig. Men dog afvigende nok til at samtiden døbte fænomenet Vartovgaloppader og pæne borgere undslog sig for at gå i kirke i Vartov, hvad englænderen Gosse i 1872 oplevede da han ville ind og høre Grundtvig.
 
Der var gang i salmemelodifornyelsen allerede fra 1840. Få år før havde Grundtvig udsendt det første bind Sangværk og det er først i 1845 Vartovmenigheden synger en salme af Grundtvig i gudstjenesten. Der har altså været deciderede salmemelodier at bruge af og ikke kun folkeviser og gadesange.
 
Du kan orientere dig i emnet ved at læse Kalle Krüger Hansens bacheloropgave: A.P. Berggreens fornyelse af den danske salme
 
Arthur Arnholtz: Grundtvigs salmer og deres melodier. I Grundtvig-Studier 1952 er et godt sted at starte.
 
Men også Katrine Baunvigs artikel i Grundtvig-Studier 2014 Den inderlige deltagelse
 
denne side fra Aarhus Universitet: Grundtvig-salmernes melodier
 
Grundtvig og musikken, kort artikel af Peter Thyssen
 
også Lea Maria Lucas Wierøds ph.d.-afhandling Formens funktion i salmesang - Melopoetisk metode i sanganalysen med særligt henblik på salmer med tekst af N.F.S. Grundtvig giver gode oplysninger til Grundtvigs melodivalg.
 
 
 
 
Efterskole / Grundtvig om dannelse
 
Laura vil belyse hvordan Grundtvigs tankesæt efterleves/praktiseres i efterskolen i dag og spørger: Hvad sagde Grundtvig om dannelse, og hvorledes anvendes det i det senmoderne samfund? Er der nogle bøger som omhandler hans syn på dannelse?
A) Nyere litteratur (check også bøgernes litteraturlister for flere skrifter om emnet):
 
1.       Ole Pedersen: Efterskolepædagogik, Kvan, 2004
2.       Johs. Nørregaard Frandsen m.fl. : Mere end en skole – de danske efterskolers historie, Syddansk Universitetsforlag , 2012
3.       Alexander von Oettingen m.fl.: Dannelse der virker – efterskolens pædagogik, Klim, 2011
 
B) Grundtvigsk Forum om grundtvig-koldsk skole
Her er mulighed for at stille spørgsmål og finde navne på nogle personer der interesserer sig særligt for Grundtvig og skolen. Der findes også en litteratur-liste.
 
C) Hos Grundtvig selv kan du finde noget om dannelse i bind 1 af Haandbog i N.F.S. Grundtvigs Skrifter fra 1929. Bind 1 omhandler skoletankerne og er uddrag af Grundtvigs skriverier/skoleskrifter. Med emneregister bagest i bogen. Ellers kan du søge fritekst i Grundtvigskrifter på nettet her: 
1.       Arkiv for Dansk Litteratur: http://www.adl.dk/
 
2.       Grundtvigs Værker: http://www.grundtvigsværker.dk/
 
Dannelsessyn hos Grundtvig
 
Flemming skal stille skarpt på Grundtvigs dannelsessyn og spørger hvor han skal starte sin læsning?
Grundtvig om dannelse:
I Grundtvig-Studier 1955 findes et skrift af Grundtvig, som omhandler dannelse:
Om dannelse, Tale af N.F.S. Grundtvig i Danske Samfund, 1841
 
Andre om Grundtvig og dannelse:
Og hvis du går ind på Grundtvig-Bibliotekets bogbase kan du f.eks. søge på ”dannelse” eller ”Grundtvig dannelse” og finde et væld af titler, der handler om grundtvigsk syn på dannelse indenfor skole, demokrati og samfund, menneskeliv.
 
Borgerlig dannelse, Grundtvig og demokrati
 
Var Grundtvig nationalliberal?
 
Lars har læst Herman Bangs "Tine" og vil i den forbindelse vide hvilken politisk observans Grundtvig havde.
Hvordan var hans holdning til de nationalliberale i henholdsvis 1849 og 1864? Spørgsmålet blev sendt videre
til professor mso Jes Fabricius Møller.
 
Jes Fabricius Møller, professor mso på Grundtvig Centeret svarer:
 
Det korte svar er at slå op i Haandbog i NFS Grundtvigs Skrifter, bd. II, under stikordet Slesvig.
Der kommer nogle artikler fra Danskeren 1848, der indikerer et ikke ubetydelig meningsfællesskab
med de nationalliberale. Selv om man ikke sædvanligvis regner Grundtvig til de nationalliberale.
Han var jo ikke særlig aktiv i martsdagene samme år.
 
I 1864 og især i 1866 var de nationalliberale vel snarere blevet konservative, mens Grundtvig var
blevet hvad man i dag nok ville kalde liberal. Man skal være opmærksom på, at "de nationalliberale"
som betegnelse for en partidannelse er en efterrationalisering, der ikke blev anvendt med nogen
særlig konsekvens i samtiden.
 
Ordbog over det danske Sprog, forklaring på Nationalliberal 
 
Se også:
Tine Damsholt: "Jeg er en gammel Royalist, det ved De nok" - elementer i Grundtvigs politiske tænkning. I: Grundtvig-Studier 1995 
Vagn Wåhlin: Grundtvig i politik op til 1830. I: Grundtvig-Studier 1994

 

 
 
 
Grundtvig i Corsaren som "nationalitetens portner".
 
 
Spørg på ll@vartov.dk / tfl. 33 73 28 10
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk