Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvigs tanke om vækst

Er det i orden at vokse?
Det blev Grundtvigs tanke om vækst, jeg skulle bruge min studieorlov på.
 
Det var sjovt nok den tysk-jødiske filosof og politiske tænker, Hannah Arendt, der fik mig ind på det. Hos hende mødte jeg én, der ikke havde opgivet håbet efter Holocaust, selvom Europæisk tænkning efter 1945 stort set kun havde blik for vestens undergang.  Hun så som alle andre, at det onde havde indtaget en uhyggelig førsteplads, men hun så det onde som noget banalt: en mistet evne til at være menneske, nemlig at kunne tænke og handle frit.  Og vi bliver mennesker (igen) – ikke ved at finde os selv, hvilket hvert årti ellers har et smart navn til, men ved at komme til syne mellem andre, som et menneske, der kan tænke og handle.

Kort fortalt! Jeg mødte hos hende et menneskesyn, hvor ethvert menneske kan handle i modsætning til enhver tids tendens, men altid med udgangspunkt i at vi er flere end én – hvor mennesket ikke er en abekat, der efterligner andre abekatte, men er skabt til at begynde. Og ikke bare være menneske, men blive menneske!

Og så kom jeg i tanke om Grundtvig. Om hans både problematiske og befriende tanke om vækst. Problematisk fordi at det er lidt teologisk suspekt: for kan vi overhovedet blive større, når først vi har modtaget dåben? Nej, vel? Men tanken er også befriende, for man kan da godt blive lidt modløs, når Luther siger at en god mand gør gode gerninger, hvilket jo er så godt at tænke på, når man er ved at falde i gerningsretfærdighedens fælde.  Men hvad så med den onde mand? Det må kunne lade sig gøre at vokse som menneske, uden at man skal beskyldes for, at man fedter for Gud.

Bliver Gud mindre?
Men det er ikke nemt at tale om menneskets vækst, uden at det virker mistænkeligt. Nogen synes at mene, at hvis vi bliver større, så bliver Gud mindre. Og hvis du kan vokse, betyder det så ikke i sidste ende, at du slet ikke har frelse behov? Det er nok også derfor at Grundtvig har brugt en del plads på at få væksten placeret helt rigtigt: aldrig løsrevet fra Kristus eller fællesskabet.  For det der vokser, er ikke dig. Der er noget i dig, der vokser.  Nemlig Gud, der blev menneske. Og frelse er ikke alene at blive tilgivet for sin håbløse adfærd, men også at få et vildt håb om, at det måske alligevel er muligt for os mennesker at leve (godt) sammen.

Håbet om at blive fuldvoksen
Hvordan ser det ud – sådan et menneske, der er vokset? Grundtvig troede ikke på, at vi uden videre kunne blive fuld-voksne. Men håbet om det, var altid til stede. Og det kan ikke rigtig ses. Han var helt enig med Paulus om, at det med nådegaverne skulle man altså nedtone, for det har intet med det at vokse med Kristus at gøre.  Egentlig ved vi kun, at vi er vokset, hvis vi ”elsker brødrene”. Væksten kendes på kærligheden og således er Gud ikke blevet den mindste smule mindre. Og så er det vel helt i orden at vokse.

Birgitte Rosager Møldrup, f. 1965, cand.theol. og sognepræst.
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk