Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017-18Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgKirke og folk anno 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

En bøn til fredagen

Kære Gud,
som du vel ved, har menneskenes børn på
dette sted og til denne tid et særligt forhold
til ugedagen fredag. Det er dagen, der
afslutter arbejdsugen, dagen, hvor man får
fri, og det er de meget glade for. Nogle
gange kan de næsten ikke vente til arbejdsdagen
rent faktisk er gået, før de tager fri.

Også fredag aften har de et særligt forhold
til. Det er ugens store fest- og gå i
byen aften. Menneskenes børn hviler sig
ikke på overstået indsats. De fester. Nogle
begynder allerede torsdag aften. Så kalder
de det lille fredag. Kære Gud, både
fredag dag og fredag aften er så omgærdet
af håb og længsler, at man kan blive både
bevæget og skræmt, når man tænker på,
hvor meget energi der rummes her. Tag
derfor særlig vare på dine børn denne dag
og denne aften. Pas på, at de helt unge
ikke kommer i uføre og kommer galt af
sted. Der kan ske så meget i det vilde natteliv.
Og de unge er ikke helt klare over,
hvor farligt livet er. Trøst også de unges
forældre og giv dem lidt søvn, når de vender
sig nervøst i sengene og tænker på,
hvordan det mon går derude.

Tag dig af alle dem, der lader deres vilde
fredagshåb springe imod dig – eller rettere
alle de andre ting, de fejlagtigt holder for
deres gud. Lad dem ikke falde for hårdt,
når de bliver skuffede. Heller ikke denne
aften lykkedes måske det, de drømte om.

Selv om jeg kun beder for denne dag, fredag,
og helst ikke vil blande dagen derpå,
lørdag, ind i det, vil jeg alligevel gøre det,
fordi mange menneskers fredag først slutter
om lørdagen. Lad dem ikke ha’ det for
hårdt dagen derpå. Lad dem ikke føle det,
som om de er blevet slået for panden af en
kølle. Giv dem en fredag, hvor de samler
kræfter til huse, selv om de selv tror, at de
øder dem bort.

Se også til de gamle og de ensomme, som
måske er langt væk fra deres kære denne
fredag aften. Eller kun har dem i mindet.
Giv dem et lykkestrejf, en lille løftelse i
humøret, så de også ved, at det er fredag.
Lad dem føle, at de er med til festen.

Se endelig også i barmhjertighed til dem,
der er så syge, gamle og svækkede, at de
slet ikke ved, at det er fredag, som ikke
længere kan kende dagene fra hinanden
og slet ikke omfatte nogle af dem med
følelser frem for andre. Vær med dem
inde i mørket, hvor tidens livsalige rytme
ikke rigtig længere slår takten an.

Lovet være Gud, at det er fredag. Sådan
lyder oversat titlen på en gammel discoschlager,
ved du nok. Men det er jo din
dag hver dag, Gud. Det med at fredagen er
noget særligt, det er menneskeværk. Men
tag dig af os alligevel, mens vi er i vores
eget værk og hold din hånd over os, så vi
ikke bliver knust eller knuser andre
under vores vilde forhåbninger.

Lad også denne fredag komme
til ende og give os fred. Amen

Nils Gunder, professor, Syddansk Universitet.
Nils Gunder, professor,Syddansk Universitet.


Bønner til resten af ugen

En bøn til søndag af journalist Kåre Gade
En bøn til mandag af etnolog og forfatter Karen Schousboe
En bøn til tirsdag af højskoleforstander Jørgen Carlsen
En bøn til onsdag af formand for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge
En bøn til torsdag af forfatter Vibeke Vasbo

En bøn til lørdagen af journalist Silke Bock
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk