Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017-18Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvig og andelsbevægelsen

 

”Det var unge, der kom hjem fra en højskolevinter, der satte gang i de danske andelsvirksomheder”. Sådan er fortællingen gået. Er der noget om snakken? Svaret har brug for en nuancering.

Kooperationen som en form for økonomisk samarbejde er kendt i store dele af verden. Idéen er ikke specielt dansk, men har her haft en udvikling, der har placeret Danmark som et foregangsland. Det skyldes især de af de kooperative virksomheder, der under et kaldes andelsbevægelsen og knyttet til dansk landbrug forarbejder dets råvarer og indkøber dets hjælpestoffer, men desuden omfatter forsyning med konsumentvarer til både land og by.

I andelsbevægelsens bestyrelser ville man særlig indtil omkring 1960 kunne tælle rigtig mange gamle højskoleelever(-karle!).

Det er for vidtgående at sige, at andelsbevægelsen skylder den grundtvigske højskole sin tilblivelse og tilværelse, men højskolen har øget lægfolks forståelse af de økonomiske sammenhænge og dermed også lysten til at være aktiv i bevægelsen, der i årtier kunne kaldes en folkebevægelse.

I andelsvirksomhedernes normer og politik afspejles der stadig noget højskoleånd, fx fik vordende brugsuddelere gennem mange år styrket både kundskaber og (andels-)ånd på højskolelignende vis på Den danske Andelsskole. Et markant eksempel på en vedvarende grundtvigsk dønning er FDB’s udgivelse gennem 80 år af det kulturelle månedsmagasin Samvirke.Og højskolesangbogen er fortsat i det 21. århundrede kilden, når den årlige generalforsamling i andelsvirksomhederne afsluttes med en sang.

Ejvind Oxe. f. 1928, cand. merc., tidl. personaledirektør i FDB.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Forsideblad fra DAG Sangbogen. Dansk Andels Gødningsforretning udgav selskabets egen sangbog med et uddrag af højskolesange. Andelsviddet befordrede naturligvis hurtigt betegnelsen "Møgskolesangbogen". Nedenunder et vers fra en sang forfattet af direktør og skjald P. V. Jeppesen-Drusebjerg (Mel.: Herr Peder kasted Runer over Spange):

I fordums Tid var mager Jord en Plage, og Hedebonden havde Grund til Klage. Nu ej man kender forskel på Jord fra Bælt til Hav, lidt Haandkraft og noed Kvælstof os den Forandring gav.Hedens Jord fylder Korn i Skæppe. Var det sket uden Dig – vist næppe.
 
 
 
 
 





 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk