Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Folkehøjskolerne

 

Selv om portrættet af Grundtvig sjældent er det første, man ser, når man entrerer en af landets knap 80 højskoler i dag, kan hans betydning og indflydelse på højskolebevægelsen næppe undervurderes. Han er både anerkendt, hyldet og hadet som "højskolens fader".

Grundtvigs centrale tanke om at skabe "en Skole for Livet", hvor alle samfundsklasser kunne mødes, er i vidt omfang stadig ambitionen for landets højskoler. Historisk blev landets første højskole åbnet i 1844 i Rødding under stor inspiration fra Grundtvig, og en lang række skoler dukkede op i sidste halvdel af det 19. århundrede efter samme forbillede og Christen Kold. I tråd med "mesterens" forestillinger var ambitionen en "borgerlig dannelse" af bondestanden og statens embedsmænd uden, at de skulle aflægge eksamen. Denne funktion har højskolen af indlysende årsager ikke længere, hvor det nu fortrinsvist er den veluddannede middelklasses børn, der frekventerer højskolen.

Grundtvig har gentagne gange været erklæret ude i højskolesammenhænge. Men hans tanker igen og igen blevet hevet frem og ofte kombineret med tidstypiske ideologiske strømninger. Særligt markant var det i 70erne, hvor en marxistisk inspireret tænkning blev koblet med særligt Grundtvigs frihedsideologi. Man kan også nævne debatten, der opstod i kølvandet på oprettelsen af Oure Højskole i 1989, hvor den nyoprettede højskole leverede en markant afvisning af Grundtvig og den traditionelle højskoleopfattelse. Det provokerede mange.

Men forsvinde ville han ikke. En undersøgelse lavet af Højskolebladet i 2009 viste da også, at Grundtvig stadig indtager en suveræn førsteplads, når højskoleforstandere skal sætte navn på deres primære inspirationskilde. Så til trods for, at de færreste højskoleelever kan sige særligt mange sammenhængende sætninger om Grundtvig i dag, er det i vidt omfang stadig hans forestillinger om folkelig oplysning og det levende ord, der ligger til grund for den måde, der bliver drevet højskole på i dag.

Andreas Harbsmeier, født 1978, BA i litteraturvidenskab og tysk, redaktør for Højskolebladet

 
 
 
Højskolesang. Selv om de færreste højskoleelever kan sige særligt mange sammenhængende sætninger om Grundtvig i dag, er det stadig hans forestillinger, der ligger til grund for den måde, der bliver drevet højskole på i dag (foto: Ulrik Jantzen / Højskolernes Hus).

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk