Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Gudstjenesten

 

Gudstjenesten er et mødested mellem Gud og mennesker. Gud kan man møde mange steder – som et spor i naturen, som en stemme i ens indre, som et glimt af nærvær mellem to elskende. Det ville Grundtvig også kunne tale med om.

Men for Grundtvig er gudstjenesten et særligt sted for et gudsmøde. Her bliver hele mennesket involveret, både sanserne, hjertet og hjernen. Grundtvigs gudstjenestesalmer i Den danske Salmebog (nr. 402-411) giver et indblik i hans gudstjenestesyn.

Det særlige ved gudsmødet i gudstjenesten er, at her får mennesket både en anden tids- og rumfornemmelse. Vores almindelige digitale tid, hvor tiden bare går, ophæves. I en ”times tid” bliver man sat ind i evighedens flow, der rækker tilbage til urtiden og frem mod afslutningen af tiden. Det hedder i kirkens bøn ”fra evighed til evighed”. Vi sættes ind i en evighedshistorie, der overbyder vores livshistorie, nationalhistorie og verdenshistorie.
 
 
gudstjenesten
I gudstjenesten ophæves vores digitale tid, og vi bliver sat ind i
evighedens flow, der rækker "fra evighed til evighed". (foto: iStock)
 
Den kristne evighedshistorie skal ifølge Grundtvig ind i menneskets krop og sjæl. Man skal høre, tale, synge, bede, føle, smage Gud. Den evige histories ånd (ånden fra Kristus) må have krop, hvis mennesket skal mærke dét, Grundtvig kalder ”Gudslyset” (sandheden om Gud) og ”Gudslivet” (at denne sandhed om Gud kan blive menneskets sandhed). I gudstjenesten hører man Bibelens fortællinger og præstens aktualisering af historien. Man ser, når barnet døbes. Man smager, når man spiser brød og vin ved alterskranken. Man ser og hører, når præsten med løftede arme velsigner. Man mærker rytmen i kroppen, når man synger salmer. 


Gudsmødet i gudstjenesten betyder ifølge Grundtvig, at man oplever et slags identitetsskifte. Han taler i en salme om, at mødet med Jesus fører til, at ”du er min, og jeg er din”. At Jesu historie er min historie, betyder, at jeg kan læse min historie i lyset af Jesu historie, bruge den som fortolkningsmønster. At min historie omvendt også er Jesu historie, betyder, at jeg aflastes fra min historie. Jeg er mere end min private historie, jeg er del af en anden og større historie. Jeg er ikke alene, men del af en fælles historie.

Jørgen Demant, født 1957, cand,theol., sognepræst i Lyngby

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk