Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredsePolitik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2016
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Politikken

N.F.S. Grundtvig har med sine tanker og ord sat sig dybe spor i det danske samfund. Det gælder bl.a. samfundsopbygningen, kirken, folkeoplysningen, de frie skoler, foreningslivet og sangtraditionen.

Grundtvig opfattes ofte som en væsentlig del af ophavet til den danske selvforståelse. I nutiden, hvor det nationale er genstand for debat og kritik, bl.a. som følge af de nye befolkningsgrupper i det danske samfund, bliver Grundtvigs ord og tanker ofte brugt i politiske og samfundsmæssige drøftelser, særligt i den politiske debat om religionens rolle og om grænserne for frihed og frisind i Danmark.

Den aktualiserede værdidebat søger inden for en række politiske temaer tilbage til det værdipolitiske udgangspunkt, som i høj grad findes hos Grundtvig. Han er blandt de første i 1800-tallets Danmark til at kæmpe for øget frihed, kirkeligt såvel som samfundsmæssigt, men han ytrer sig også politisk om socialområdet, forsvaret, danskhedsbegrebet, samt dannelse og duelighed.

Selvom det er mere end 100 år siden, Grundtvig døde, så er han stadig aktuel i dansk sammenhæng. De holdninger, Grundtvig giver udtryk for i sin samtid, bliver stadig debatteret. Talrige danske politikere refererer til Grundtvig, og i den sammenhæng er det interessant, at det er politikere fra stort set alle danske partier, som bruger Grundtvig. Det gælder bl.a. så markante meningsdannere som Svend Auken (A), Søren Krarup (DF), Birthe Rønn Hornbech (V), Margrethe Vestager (RV) og Bertel Haarder (V).

Politikerne bruger Grundtvig til at fremme egne synspunkter, hvilket fortolkningen af Grundtvigs tekst Folkeligheden er et godt eksempel på. Teksten bruges bl.a., når det gælder spørgsmålet om at være dansk og tilhøre Danmark. Strofen ”Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil” fortolkes af bl.a. Birthe Rønn Hornbech og Søren Krarup, men som henholdsvis favnende og afvisende overfor nye borgere, der ønsker at blive danske.

Esben Lunde Larsen (f. 1978), cand.theol. & ph.d.-stipendiat, Folketingsmedlem for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kredsen
Fra højre til venstre i Folketinget er der politikere, som holder med Grundtvig. Men hvem ville Grundtvig have holdt med i dag? Grundtvig kigger ud fra sydfløjens gavl på Christiansborg i billedhuggeren Anders Bundgaards udsmykning af Christiansborgs facade, udført 1907-28 (foto: Jes Fabricius Møller).

 
Grundtvigsk Forum Tlf: 3373 2800 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk