Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Alm. Bods- og bededag

 
I 1686, året efter at Kirkeritualet for Danmarks og Norges Riger var blevet indført, blev der, ved kgl. forordning, foretaget en tilføjelse til dette kirkeritual, idet en række mindre bods- og bededage blev samlet til én Almindelig Faste-, Bods- og Bededag også kaldet Store Bededag, som blev placeret på fjerde fredag efter påske.
 
Fra 1686 fastsattes altså fejringen af den Almindelige Bods- og Bededag, som på det strengeste skulle helligholdes fra kl 18 aftenen før. Alle boder skulle lukke, al udskænkning var strengt forbudt, lystighed ligeledes. Og på selve dagen var det pålagt alle kongens undersåtter at komme i kirke og at faste på det strengeste!
 
Der måtte heller ikke arbejdes på selve Bededagen, hvorfor det blev almindeligt, at byens bagere bagte de såkaldte hvedeknopper, som så kunne varmes rundt om i hjemmene. I dag er det vist almindeligt at spise de såkaldte varme hveder aftenen før Store bededag.
 

Det havde længe været almindeligt med ugentlige eller månedlige bededage og når forskellige ulykker nærmede sig landet, da at afholde særlige bods- og bededage i kirken. Det kunne være, hvis der udbrød pest eller hungersnød:

Da en komet i 1580 hensatte hele Europa i skræk, blev der forordnet hele tre bededage, som afholdtes mange år efter.
 
Under Christian IV blev det således forordnet, at der årligt skulle holdes en takkefest på Mikkelsdag, 29. september, for at mindes fredsslutningen med den tyske kejser ved Lübeck i 1629, ligesom der på 3. Juledag skulle holdes en takkefest for for Brömsebrofreden med svenskerne, 31. oktober 1645.
 
På samme måde forordnede Fr. III i 1661 en takkefest til erindring om Københavns redning fra svenskerne, da de stormede København, 11. februar 1659. Denne takkefest højtideligholdtes indtil 1766, hvor den blev afskaffet igen ”under forandrede diplomatiske forhold”, idet der var opstået et nært venskab mellem det danske og det svenske kongehus! Man havde også en årligt tilbagevendende takkefest, 23. oktober i anledning af ”dæmpelsen af den første store brand i København”.
 
Bededags betydning er gennem årene blevet temmelig udvandet og i vor tid bliver dagen mest brugt til afholdelse af konfirmationer, en skæbne, der også er ved at overgå Kristi Himmelfarts dag!
 

Henning Nielsen, sognepræst, Hyllested

Leviathan2 / photocase.de
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk