Grundtvig og pædagogikken

Lys og liv er Grundtvigs pædagogiske grundbegreber: Lys udgør kernen i afledte begreber som oplysning, almen oplysning, folkelig oplysning og livsoplysning, og liv i begreber som borgerliv, folkeliv, menneskelivet, åndsliv og oplivelse.

Grundtvig udformede ikke en egentlig pædagogisk teori, men han gjorde sig tanker om pædagogik, der fik stor indflydelse på såvel pædagogisk teori som praksis. Han skelnede mellem logisk-videnskabelig oplysning og historisk-poetisk oplysning og betonede den sidste form uden at negligere den første. Ordet poesi er græsk og betyder skabelse, som for Grundtvig ikke kun er en begivenhed, der fandt sted ’i begyndelsen’, men er en fortsat begivenhed i såvel det enkelte menneskes liv som i samfundslivet.

Hvis skolen alene baser sig på logisk-videnskabelig oplysning, forstener livet. En sådan tilgang mangler et forhold til skabelse, dvs. poesi. For at bidrage til menneske- og samfundslivets fortsatte skabelses- og tilblivelsesproces må oplysning være historisk-poetisk. Kun en sådan oplysning kan kalde de livskræfter frem, der ligger som latente muligheder i tiden.

 

Det som i nutiden omtales som "narrativ tænkning", "narrativ metode" og "narrativ pædagogik" er moderne udgaver af historisk-poetisk oplysning. Mere end nogen anden i sin samtid var Grundtvig bevidst om, at dannelse af såvel individuelle som kollektive identiteter har narrativitet som forudsætning. Menneskelivet og samfundslivet struktureres af de fortællinger, vi fortæller.

Ove Korsgaard, f. 1942, professor, ph.d., dr. pæd.