Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2016Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvig og Norge

 
"Danske og Norske! det er Tid, ja det er den høie Tid at vi oplade Øinene, see hvad vi fordum vare og hvad vi ere nu, og spørge alvorlig os selv, […] hvilken Fremtid vi berede i vort Fædreneland", skrev Grundtvig i 1815. På dette tidspunkt indgik Norge i en personalunion med Sverige, men alligevel talte Grundtvig til nordmænd og danskere som om deres Fædreneland stadig fandtes i bestemt form ental.

Norges afståelse i 1814 blev af Grundtvig oplevet som et bittert tab. Selv i hans poetiske hyldest til Danmark fra 1820, var der et ekko fra de fjelde, der ikke længere hørte til fædrelandet: "Langt højere bjerge" som det hedder i begyndelseslinjen, har man andre steder, men danskerne har hjemme ved strandens kærminder og lavlandets bøgetræer. Og selv om man må misunde andre, hvad de kan udvinde af malmens rigdom, så har vi dog stadig det daglige brød, for når få har for meget og færre for lidt, har vi i rigdom dog drevet det vidt. Denne jævnhedens filosofi har været grundlæggende for dansk selvforståelse i 200 år. Men i modsætning til, hvad den somme tider udlægges som, havde den fra Grundtvigs hånd intet med middelmådighed at gøre.
Grundtvig havde allerede som ung venner og beundrere i Norge. Da det første norske universitetet blev stiftet i 1811, blev han af sine norske venner bragt i forslag som professor i historie, og forslaget ville have passet ham godt, men det nød ikke fremme i København. Grundtvigs livsbane forblev dansk, og han besøgte kun Norge en gang i sit liv i 1851, da han fik en storslået modtagelse i den norske hovedstad.

Norsk historie forblev et forråd, som Grundtvig øste af hele sit liv, ikke fordi han ønskede sig tilbage til tilstandene før 1814, men fordi Norge udgjorde hovedskuepladsen for mange af de mytologiske og historiske fortællinger, der var afgørende for forståelsen af, ”hvad vi fordum vare og hvad vi ere nu” og dermed også for ”hvilken Fremtid vi berede”, og denne fremtid indebar for Grundtvig en nordisk samhørighed.
 
Jes Fabricius Møller, professor, MSO, Grundtvig Centeret og Københavns Universitet
Photocase
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk