Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskab
FrihedÅndDen kristne børnelærdomOplysningGrundlov og demokratiGudbilledlighedBibelsynÅrstids- og højtidstemaerVerdenshistorienKristenhedens SyvstjerneKærlighedDet nationaleDen nordiske mytologiIslamGrundtvig i højtiderneFolkelige traditioner i årstiderneGrundtvig i midsommeren
Grundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk ForumVartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagKlima NGO'er i VartovMands Minde-Foredrag i VartovSofies madVartovmødet - Det lange lys på DanmarkAlternative åbningstaler 2011Altenative åbningstaler 2012Fornyelse af Vartovs grønnegårdMaratonsang
AkademiForlagBibliotek
Om Grundtvig-BiblioteketSøg i Grundtvig-Bibliotekets samlinger, find Grundtvigtekster Søg i Grundtvig-Bibliotekets e-katalogNye bøger Erindringer om Grundtvig og andre små historierSpørg om Grundtvig - og se svaret!Citater - hvor står det?Det handler om Grundtvig - foredrag mv.Undervisningsmateriale om GrundtvigGrundtvigske gemmer - private arkivalierStudieplads i VartovEnglishBøger til salg
KontaktNyhedsbrev
 

Udenlandske højskoler

Allerede inden år 1900 havde Grundtvigs skoletanker fæstet rod i vore skandinaviske nabolande; ved årtusindskiftet var de udbredt over seks kontinenter. En registrering foretaget i 2003 anfører over 500 skoler i Skandinavien (minus Danmark) og andre lande.

Bag denne udvikling ligger forskellige motiver. Danske udvandrere til USA, Canada og Argentina har ved hjælp af disse skoler ønsket at bevare hjemlandets grundlæggende kulturværdier. Derudover har højskolerne inspireret til kooperativt arbejde, hvorved marginaliserede samfundsgrupper har fundet en vej fremad og opad. I den tredje verden har højskolernes undervisning forberedt eleverne til at gøre en indsats både i lokalsamfundet og inden for de nye nationale fællesskaber. Med deres undervisning på modersmålet har de desuden bidraget til at bygge bolværk mod udefra kommende kulturel imperialisme.

Mens det tidligere var sjældent, at der blev etableret højskoler i lande og kulturer, som var domineret af stærke religiøse eller politiske ideologier (kommunisme, katolicisme, islam), har man i vore dage oplevet, at højskoler er blevet grundlagt i et udpræget muslimsk land som Bangladesh.

Anderledes højskoler
Forskelle i aktuelt behov og folkeligt kulturgrundlag har medført, at de udenlandske højskoler ofte har udviklet sig forskelligt fra i Danmark. På nogle af dem bor eleverne ikke sammen, men hjemme. På andre tilbydes undervisning ikke alene til voksne, men også til teenagere. Atter andre kombinerer ”Livsoplysning” med erhvervsrettede og videregående uddannelser med dertil hørende eksamener.

På de enkelte udenlandske højskoler varierer kendskabet til Grundtvig og Danmark fra betydeligt til intet. Det skyldes selvsagt vejen gennem mange og forskellige mellemled.


Knud Eyvin Bugge, f. 1928, cand.theol. 1954, dr.theol. 1965


Finde udenlandske højskoler
Liste over udenlandske højskoler
 
 

 
Den lutherske julekirke i Betlehem. I forbindelse med kirken er der siden 2003 vokset en grundtvigsk højskole frem. Højskolen samarbejder med Løgumkloster Højskole i Danmark, se Betlehems Venner (foto: Kåre Gade).

 
Grundvigsk Forum Tlf: 3373 2800 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov Fax: 3373 2806 Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk