Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2016Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Udenlandske højskoler

Allerede inden år 1900 havde Grundtvigs skoletanker fæstet rod i vore skandinaviske nabolande; ved årtusindskiftet var de udbredt over seks kontinenter. En registrering foretaget i 2003 anfører over 500 skoler i Skandinavien (minus Danmark) og andre lande.

Bag denne udvikling ligger forskellige motiver. Danske udvandrere til USA, Canada og Argentina har ved hjælp af disse skoler ønsket at bevare hjemlandets grundlæggende kulturværdier. Derudover har højskolerne inspireret til kooperativt arbejde, hvorved marginaliserede samfundsgrupper har fundet en vej fremad og opad. I den tredje verden har højskolernes undervisning forberedt eleverne til at gøre en indsats både i lokalsamfundet og inden for de nye nationale fællesskaber. Med deres undervisning på modersmålet har de desuden bidraget til at bygge bolværk mod udefra kommende kulturel imperialisme.

Mens det tidligere var sjældent, at der blev etableret højskoler i lande og kulturer, som var domineret af stærke religiøse eller politiske ideologier (kommunisme, katolicisme, islam), har man i vore dage oplevet, at højskoler er blevet grundlagt i et udpræget muslimsk land som Bangladesh.

Anderledes højskoler
Forskelle i aktuelt behov og folkeligt kulturgrundlag har medført, at de udenlandske højskoler ofte har udviklet sig forskelligt fra i Danmark. På nogle af dem bor eleverne ikke sammen, men hjemme. På andre tilbydes undervisning ikke alene til voksne, men også til teenagere. Atter andre kombinerer ”Livsoplysning” med erhvervsrettede og videregående uddannelser med dertil hørende eksamener.

På de enkelte udenlandske højskoler varierer kendskabet til Grundtvig og Danmark fra betydeligt til intet. Det skyldes selvsagt vejen gennem mange og forskellige mellemled.


Knud Eyvin Bugge, f. 1928, cand.theol. 1954, dr.theol. 1965


Finde udenlandske højskoler
Liste over udenlandske højskoler
 
 

 
Den lutherske julekirke i Betlehem. I forbindelse med kirken er der siden 2003 vokset en grundtvigsk højskole frem. Højskolen samarbejder med Løgumkloster Højskole i Danmark, se Betlehems Venner (foto: Kåre Gade).

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk