Udvandringen til USA

I 1838 forudså N.F.S. Grundtvig, at ‘alle de dejlige nydanske Viser’ skulle finde gunstige vækstbetingelser uden for Danmark, en profeti som kom til at holde stik, eksempelvis i USA.

 

Fra slutningen af 1860’erne udvandrede danskere hvert år i tusindtal hertil, mange med dansk sang i bagagen, inklusive salmer og sange fra Grundtvigs hånd. Det danske lutherske kirkesamfund i Amerika fik i 1884 sit eget ståsted.

 

Interne stridigheder medførte i 1894 en splittelse af Den Danske Kirke i en indre missionsk og en grundtvigsk retning. I Wisconsin etableredes i 1887 eget præsteseminarium og samme år ‘Dansk Folkesamfund’, hvis opgave var at skabe samlingssteder for de dansk-amerikanske grundtvigianere. Kolonier (e.g. Askov og Tyler, Minnesota) blev grundlagt, kirker og skoler bygget. Sang fik særlig betydning i grundtvigianernes kamp for at bevare modersmålet.

 

Frederik Lange Grundtvig, Grundtvigs yngste søn, en af initiativtagerne til ‘Dansk Folkesamfund’, var med sin svenske hustru udvandret til Wisconsin. I 1883 blev han ordineret i Den Danske Kirke og i Clinton, Iowa, det danske knudepunkt, virkede han de næste 17 år for den danske sag. Hans største bidrag blev redaktør-arbejdet på ‘Sangbog for det danske Folk i Amerika’ (1888. Syv udg., den sidste fra 1949, bruges også i dag), et righoldigt udvalg af hjemlandets sange, herunder mindre kendte digte fra faderens hånd. Han bidrog selv med sange og noder og sikrede sig, at mangfoldigheden i de dansk-amerikanske grundtvigianeres liv blev dokumenteret i form af deres egne dansk-sprogede vers og melodier, en væsentlig del af sangbogen.

 

Foto: iStockphoto