|
Kan folkekirken sige noget i EU
- selvom den ikke har noget at skulle have sagt? Grundtvigsk Forum har i samarbejde med Folkekirkens mellemkirkelige Råd (MKR) siden 2010 afholdt to konferencer om Folkekirken og EU. En tredje er planlagt i løbet af 2012. Formålet med konferencerne er at belyse hvordan religiøse eller sekulære understrømme i EU har indflydelse på beslutningsprocesser og lovgivning i EU-institutionerne, samt i hvilket omfang og hvordan en oplysende og kvalificerende dialog mellem kirkelige/religiøse aktører i Danmark og aktører i EU-systemet kan finde sted. Kort sagt: Hvilket EU er vi en del af? Hvordan bliver vi aktører i forhold hertil? Konferencerne vil: • etablere et forum med fokus på religionens betydning på beslutninger i EU. • belyse hvilke problemstillinger der følger af, at folkekirken og det offentlige Danmark ikke diskuterer de emner i EU, som er relevante og har konsekvens for den kulturelle og kirkelige udvikling, både i Danmark
og i resten af Europa.
• undersøge, om en dansk, evangelisk, luthersk folkekirke, eller en dansk kristen baggrund i det hele taget kan bidrage i debatten med betragtninger, som ikke allerede dækket af katolikker, ortodokse, andre
protestanter eller ateister, som er aktive i EU-debatten.
Konferencerne, som bliver afholdt 2010-2012 og er et samarbejde mellem Grundtvigsk Forum og Folkekirkens mellemkirkelige Råd (MKR). Samarbejdet tager sit udgangspunkt i MKR’s projekt ”Folkekirken og EU”, som ligeledes løber i 2010-2012. Med konferencerne er det ønsket at gøre status på projektet ved at lægge vægt på det oplysende, informerende og replicerende i dialogen mellem det folkelige, kirkelige og EU. Det er ydermere et ønske at skabe et netværk omkring projektet, som består af mennesker, der i et eller andet omfang beskæftiger sig med de nævnte problemstillinger. Dette netværk tænkes at følge udviklingen i projektet, og selv deltage i at få temaet på dagsordenen i de fora, de selv rækker ud til.
|
| ||
![]() |
![]() |
Grundvigsk Forum | ![]() |
Tlf: 3373 2800 | ![]() |
Bank: 4180 3119 080 339 |
| Vartov | Fax: 3373 2806 | Giro: 4180 300 23 06 | |||
| Farvergade 27 | |||||
| 1463 København K | ![]() |
Mail: Vartov@vartov.dk |