| Hos de fleste mennesker eksisterer der en dybtliggende længsel efter forpligtende fællesskaber. Et sted som holder en fast. En sammenhæng hvor man står til regnskab overfor andre end sig selv. En opgave, hvor man løfter i flok. Denne længsel efter fællesskab eksisterer også i det moderne samfund, hvor opmærksomheden ellers i høj grad er vendt mod individualiteten: Den enkeltes præstationer, karakterer, karriere, udseende osv. Vi lever i et konkurrencesamfund: Alle mod alle. Det er gået hårdt ud over de gamle fællesskaber, i familien, i byen, i foreningen. Det kan være vanskeligt at bygge noget nyt op, fordi ethvert fællesskab strider mod den grundlæggende konkurrenceimpuls. Man bliver kun i fællesskabet så længe det udfordrer, tilfredsstiller ambitioner eller er underholdende nok. Vi håber, at dagen i sig selv vil skabe et fællesskab, der rækker ud over dagen og den enkeltes interesse og åbner ud mod en fælles fremtid, som skal være vores ansvar. Program: Lørdag den 17. september 2011 kl. 09:30 – 15:00 på Åbybro Ungdomsskole. Kl. 09.00 Ankomst og kaffe Kl. 09.30 Velkomst ved Torsten Johannessen, formand for Grundtvigsk Forum. Kl. 09.45 Hvordan opfattede Grundtvig individualitet og fællesskab? Arne Ørtved, debattør og foredragsholder, tidligere sognepræst i Brande. Arne er medstifteraf og fhv. forstander for Højskolen i Thy, valgmenighedspræst i NorddjurslandsValgmenighed, lærer og forstander på Ry Højskole. Kl. 10.00 Givne og midlertidige fællesskaber Opdrager vi vores børn til at indgå i forpligtende fællesskaber? Lader vi nogle i stikken,hvis fællesskaber kun er forankret i personligt initiativ?Oplægsholdere: Alexander Von Oettingen, udviklingschef ved University College Syddanmark. Søren Møller, formand for DGI, fhv. forstander på Gerlev Idrætshøjskole.Uffe Raahede, forstander på Baunehøj Efterskole, forfatter og debatør. Ordstyrer: Lone Olsen, sognepræst for Øsløs-Vesløs-Arup Sogne og foredragsholder. Kl. 11.45 Sange med X-factor! Hvorfor kan demente, der har mistet talens brug huske samtlige vers i en julesang?Hvorfor giver forskellige tonerækkefølger mig vand i øjnene. Hvorfor dukker der pludseligen linje op fra en sang jeg for længst troede glemt, og hvorfor bliver jeg glad når jegsynger? Er det fordi nogle sange har X-factor? Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.15 Tre generationer byder ind Farfar: Niels Møller, Kirkesanger i Sdr. Saltum, fhv. landmand. Far: Jens Chr. Møller, skoleleder på Vilsted Friskole. Datter: Kathrine Svensmark Møller, gymnasieelev.Ordstyrer: Lone Olsen. Kl. 14.15 Det danske demokrati Rune Lykkeberg, redaktionschef på Information, forfatter og debattør. Kl. 15.00 Kaffe og dagen afsluttes Sted: SENSOMMERMØDET foregår på Åbybro Ungdomsskole, Højskolevej 7, 9440 Aabybro. Pris kr. 250,- for hele arrangementet inkl. forplejning. Tilmelding sendes til Grundtvigsk Forum, Vartov, Farvergade 27, 1463 København K eller mailes til Ulrick Thiesen ut@vartov.dk senest 1. september 2011. Girokort til betaling fremsendes efter tilmeldingsfristens udløb. Udskriv programmet (pdf) | ![]() Sensommermøde lørdag den 17. september 2011på Åbybro Ungdomsskole. |
![]() |
Grundvigsk Forum | ![]() |
Tlf: 3373 2800 | ![]() |
Bank: 4180 3119 080 339 |
| Vartov | Fax: 3373 2806 | Giro: 4180 300 23 06 | |||
| Farvergade 27 | |||||
| 1463 København K | ![]() |
Mail: Vartov@vartov.dk |