Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

N.F.S. Grundtvigs Pris 2013

 

N.F.S. Grundtvigs Pris 2013 går til kulturminister Marianne Jelved og professor Ove Korsgaard.
 
I begrundelsen for tildelingen af prisen hedder det bl.a. fra akademileder Birgitte Stoklund Larsen:
 
”Både Marianne Jelved og Ove Korsgaard kunne have fortjent prisen hver især for deres helt egen indsats. Men det giver rigtig god mening, at de to deler prisen: Det er nemlig den samfundsmæssige Grundtvig, nationsbyggeren og folkeoplyseren, som interesserer både Korsgaard og Jelved. Det er her, forskeren og politikeren kommer i frugtbart samspil”, lyder det bl.a. i motivationen, for prisuddelingen, som fortsætter: ” De får prisen for deres lavmælte men ihærdige indsats for i en bred offentlighed – med tydeligt afsæt i Grundtvigs tanker - at insistere på vigtigheden af at tale om det fælles, om hvad det er for et samfund vi vil have. For at insistere på frihed og dannelse til medborgerskab og på engagement i verden, både den nære og den fjerne”.
 
 
Ove Korsgaard og Marianne Jelved i den videooptagede takketale
 
Kulturminister Marianne Jelved, der ikke selv kunne være til stede ved prisoverrækkelsen, fordi hun er i Sydney til 40-års fejringen af operahusets officielle åbning for offentligheden, siger bl.a. til Grundtvigsk Forum i den videooptagede takketale: ”Det er en stor og uventet ære for mig at modtage N.F.S. Grundtvigs Pris, og det er jo gået op for mig i mit arbejde med Grundtvig, at han er fadder til en frihed, der er helt speciel, og som udmønter sig hver dag. F.eks. når vi sammen i mindretal går i gang med at lave en forening, fordi der er en opgave, vi gerne vil løse i fællesskab”.
Marianne Jelved kommer flere gange ind på Grundtvigs aktuelle betydning: ”Vi kan ikke have et samfund bestående udelukkende af individualister. Det sagde Grundtvig også. Derfor er det vigtigt, at vi besinder os på, hvordan vi i frihed og fællesskab kan arbejde for det fælles bedste – et samfund, der har værd for alle”.
 
Også Ove Korsgaard gav i sin takketale udtryk for Grundtvigs nutidige relevans: ”Jeg er glad for og beæret over at få tildelt N.F.S. Grundtvigs Pris. Grundtvig og grundtvigianismen har fyldt en del i mit liv – både på godt og ondt. Men interesserer man sig for Danmarks nyere historie, kommer man ikke uden om Grundtvig. Det helt specielle ved Grundtvig er endvidere, at han indgår i en fortsat fortolkningskamp om, hvad vi i nutiden betragter som værdifuldt, og hvilke dyder, vi mener, der lægges til grund for den videre udvikling af det danske samfund”.
 
 
N.F.S. Grundtvigs Pris er indstiftet af Grundtvigsk Forum og blev uddelt første gang i 2010, hvor den gik til Maya Ilsøe og Helle Krogh Madsen for deres arbejde med DR’s julekalender ”Pagten”.
I 2011 gik prisen til Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere på Rødding Højskole, og i 2012 til Maratonsang.
 
Prisen blev uddelt fredag den 25. oktober på Grundtvigsk Forums årsmøde i Vartov.
Med æren følger en check på 25.000 kr.
 
 

 
Ove Korsgaard med Grundtvig Prisen 2013

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk