Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

N.F.S. Grundtvigs Pris 2017

N.F.S. Grundtvigs Pris 2017 går til dr.theol. Ole Jensen for at være en teologisk torn i øjet på det moderne vækstsamfund
 
”Modtageren af dette års N.F.S. Grundtvigs Pris har gennem et langt liv stædigt insisteret på at være en torn i øjet på en teologi og en kirke, der til tider kan synes lidt for mageligt optaget af sig selv eller af ’eksistensspørgsmål’, der fokuserer så meget på det enkelte menneske, at den glemmer, at mennesket befinder sig i en verden, som den deler livsvilkår med,” lød det blandt andet om motivationen for årets tildeling af N.F.S. Grundtvigs Pris, der blev uddelt på Grundtvigsk Forums årsmøde i Folkekirkens Hus i Aalborg.

Ole Jensen har et langt forfatterskab bag sig og har siden sin bog ”I vækstens vold – Økologi og religion” fra 1976 markeret sig som en ivrig samfundsdebattør, der som en økofilosofisk skabelsesteolog har kritiseret den protestantiske teologi for – i en fejludlægning – at legitimere det moderne vækstsamfunds destruktive og hensynsløse udnyttelsestænkning i forhold til både mennesker og natur.
Prismodtageren har foruden sine hverv som fhv. domprovst, fhv. forstander på Grundtvigs Højskole, fhv. rektor for Præsternes Efteruddannelse, også været medlem af Etisk Råd og af bestyrelsen for Verdensnaturfonden.
 
Den økonomiske debats nyttige dårlige samvittighed
Ole Jensens insisteren på at holde samtalen i gang mellem kirke, stat og samfund, har bragt ham sammen med debattører med vidt forskellige baggrunde. Heriblandt fhv. økonomisk overvismand, professor emeritus Niels Kærgård, der har diskuteret økonomisk vækst med Ole Jensen i adskillige årtier. Han siger:
"Jeg finder det særdeles berettiget, at han får N.F.S. Grundtvigs Pris: Han har mere end nogen anden i den danske debat været den, der har været talsmand for et livssyn præget af agtelse for naturen. Her er han jævnligt stødt sammen med bl.a. økonomer; med hans egne ord:  'Når en biolog ser et træ, ser han en indviklet konstruktion af celler og saftspændinger, når en teolog ser træet, ser han skaberværket. En økonom ser kun planker.' Han har på den måde været den økonomiske debats nyttige dårlige samvittighed.”
 
Christian Ege, Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd har også oplevet Ole Jensen deltage i debatter, der rækker ud over den teologiske verden:
"Jeg synes det er en rigtig god idé at give prisen til Ole Jensen, som så vedholdende og ihærdigt har påpeget vigtigheden af at beskytte kloden og naturen i bred forstand. Der er behov for, at vi er mange der kæmper denne kamp fra mange forskellige vinkler, og Ole Jensen gør det fra den åndelige og teologiske side. Kampen for forandring er blevet stadig mere vigtig, i takt med at det bliver mere og mere tydeligt, at vi står over for en akut krise for både klima og biodiversitet, som kræver at vi gør op med den blinde tro på materiel vækst og forbrug.”
 
Også fra tidligere forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen lyder skudsmålet:
"Jeg kan varmt bifalde, at N.F.S. Grundtvigs Pris tildeles Ole Jensen. Både som teolog og folkeoplyser har han vedholdende haft fokus på de prekære tendenser i den moderne vækstideologi og dens konsekvenser for natur, miljø og menneskeliv. Han formår at tænke både originalt og diagonalt – ligesom Grundtvig. Det har gjort ham til en vigtig bastion i dansk kultur- og samfundsdebat."
 
Prismodtageren selv er beæret og rørt:
"Og så akkurat dén pris. Jeg er vokset op med Grundtvig. Med hans sange og salmer i ører og hjerte. Med højskolebevægelsen og dens kultur. Jeg var selv på højskole og i syv år forstander for Grundtvigs Højskole, Grundtvigs, ja. Jeg forstår mig selv som grundtvigsk teolog. Den kendte Askov-forstander Knud Hansen og professor K.E. Løgstrup, begge dybt præget af grundtvigsk tænkning, hører til mine væsentligste inspirationer. Som debattør og folkelig foredragsholder gennem et langt liv har jeg tænkt og virket ud fra devisen om 'menneske først og kristen så,'" siger Ole Jensen
 
Ole Jensen takker for prisen i Folkekirkens Hus i Aalborg
Foto: Mads Grishauge
 
Ole Jensen med N.F.S. Grundtvigs Pris. Til venstre akademileder Ingrid Ank, der stod for prisoverrækkelsen
Foto: Mads Grishauge

 

 
 
 
Grethe Tornberg Hansen interviewer Ole Jensen i Dansk Kirketidende:

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk