Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Praktikant til Grundtvigsk Forum, Vartov

Har du lyst til at erhverve dig solid erfaring og et stærkt netværk på tværs af faggrænser og politikområder? At arbejde ved Rådhuspladsen i hjertet af København og med tråde ud i hele landet? At blive en del af ét af de mest engagerede politiske miljøer i Danmark og være med til at skabe tidens debat om kultur, kirke, samfund og skole?
 
Grundtvigsk Forum søger 2-3 praktikanter gerne med universitetsbaggrund indenfor humaniora, samfundsvidenskab eller teologi.

Søg stillingen hvis du vil være med til at planlægge og deltage i folkemøder, lave konferencer, studiekredse og debatarrangementer samt nye demokratiske initiativer for både børn, unge og voksne.
 
Hvem er vi?
Grundtvigsk Forum sætter arven efter Grundtvig i spil i nutiden. Vi driver et akademi, et bibliotek og det kulturelle kraftcenter, Vartov, på Rådhuspladsen i København. Vores vigtigste arbejdsområder er samfund, kirke, skole og kultur, og vi er ikke blege for at tale om tro, eksistens, natur og økonomi. Højskolesangbogen er en vigtig del af vores dagligdag. Læs mere på www.grundtvig.dk
 
Ansvar og opgaver
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og kvalificeret med en eller flere af følgende opgaver, og du vil få lejlighed til at stifte bekendtskab med flere af de øvrige.
 
Vi søger 2 forskellige profiler med hovedvægt på:
Profil 1:
• Kommunikation og presse, herunder sociale medier
• Journalistisk arbejde med artikler og reportager til nyhedsbrev, hjemmeside, tidsskrifter m.v.
• Implementering af nye hjemmesider
 
Profil 2:
• Organisationsudvikling og strategiarbejde
• Research og medvirken til fundraising og projektudvikling
• Betjening af politiske udvalg og bestyrelse
 
For begge profilers vedkommende kan du også stifte bekendtskab med:
• At arrangere, koordinere og afvikle debatmøder, folkemødedeltagelse, besøg, seminarer m.v.
• Mundtlige oplæg
• At skrive notater
• Udarbejdelse af undervisningsmaterialer
 
Arbejdsopgaverne vil typisk læne sig op ad vores kommunikationsmedarbejder, akademileder og sekretariatsleder, hvor der altid er mulighed for vejledning, samarbejde og sparring. Som praktikant vil du få ansvaret for ét større projekt (f.eks. en række debatmøder), du vil varetage én mere fast opgave (f.eks. opdatering af hjemmeside eller Facebook-kampagner) og desuden have en række ad hoc-opgaver. Du får stort ansvar og også stor indflydelse på egne arbejdsopgaver.
 
Om dig
Vi ønsker praktikanter, der trives i en lille organisation, er selvstændige og som brænder for samfundsdebatter om tidens store udfordringer – og samtidig ønsker en nuanceret og demokratisk debat. Det er ikke nødvendigt, men dog et plus, hvis du har forhåndskendskab til Grundtvig, højskoleverdenen eller på anden måde tidligere har engageret dig i foreninger eller folkelige fællesskaber.
 
Som praktikant forventer vi, at du:

• Er god til at prioritere din tid, arbejde selvstændigt og holde mange bolde i luften
• Er omstillingsparat i forhold til nye opgaver og kan sætte dig ind i nyt stof
• Kan skrive og kommunikere klart og præcist på skrift
• Kan holde et mundtligt oplæg for en større forsamling
 
Øvrige oplysninger
Det er et krav, at du er studerende på en videregående uddannelse, og har gennemført min. 2 år af din uddannelse.
Praktikantstillingen er ulønnet, men kan meritoverføres, såfremt det er en mulighed på din uddannelse. Du får tilknyttet en mentor, der også efter nærmere aftale kan fungere som vejleder.
 
Praktikperiode: Forårssemesteret 2018, med fleksibel start- og slutdato
Arbejdstid: Praktikken er på fuld tid
Arbejdssted: Grundtvigsk Forum, Farvergade 27, 1463 København
Ansøgningsfrist: 20. oktober 2017.
 
Samtaler holdes i starten af november
Hvis du har spørgsmål til praktikstillingen og det at være praktikant, er du velkommen til at kontakte akademileder Ingrid Ank (ia@vartov.dk) eller sekretariatsleder Joachim Juel Vædele (jv@vartov.dk)
 

Ansøgning og CV sendes til: vartov@vartov.dk

Grundtvig i Grønnegården, Vartov
 
 

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk