- 27. september 2012
|
Etik er limen mellem mennesker.
Den beskriver de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd. Den fortæller, hvordan vi bør gøre. Etikken er med til at sætte normerne for forholdet mellem os og forholdet mellem os og samfundet. Vi har ikke alle sammen det samme etiske grundlag, og derfor har vi også forskellige holdninger til, hvilke værdier, der vejer tungest.
Det etiske dilemma opstår, når det ikke er entydigt, hvordan man skal handle overfor det andet menneske.
Når vi lever i samfund med hinanden, skal vi tale sammen om de etiske dilemmaer, så vi lærer at forstå, hvad der er på spil både indenfor og udenfor vores egen horisont.
Vi synes det er værd at diskutere disse vigtige dilemmaer og har udarbejdet et sæt samtalekort med nogle udsagn om et etisk dilemma og dertil hørende spørgsmål til at sætte samtalen i gang - om alt fra sundhed og sygdom, alkohol og stofmisbrug til global opvarmning. Materialet består af 36 forskellige kort og kan rekvireres gratis her. Du kan også selv udskrive samtalekortene |
![]() |
Vil du arrangere en samtaledag?Se hvordan du gør her.
|
Se på kortet, hvor der er Samtaledag
Vis Samtaledag 2012 på et større kort |
Tidligere samtaledageHvert år arrangerer Grundtvigsk Forum en landsomspændende samtaledag om et eller andet påtrængende emne af fælles interesse.
Tidligere emner for Samtaledagen I 2011: "Hvem har bolden". Samtaledag om ansvar. Der blev udarbejdet et sæt kort med udsagn om ansvar med dertil hørende spørgsmål til videre drøftelse. I 2010: "Frihed". Til Samtaledagen blev udarbejdet et sæt kort med udsagn om frihed med medfølgende spørgsmål til videre drøftelse.
I 2009: "Klima300" - Folkelige klimatopmøder over hele landet i tæt samarbejde med Efterskoleforeningen og Friskoleforeningen
I 2008: "Pisk, gulerod eller tryllestav...?" Om børneopdragelse.
I 2007: "Folkekirken - død eller levende?" Folkekirken til debat
I 2006: "Hvad er en dansker?" Hvad holder os sammen som folk, og hvad skal danskerne være kendt for om 25 år?
I 2004: "Danskernes tro" Hvad tror danskerne på? |
![]() Over hele landet er der blevet holdt Samtaledag. Både foreninger, kredse, menigheder, biblioteker, højskoler, arbejdspladser og enkeltpersoner har afholdt Samtaledag. Her er det Ågård Frimenighed, der samtaler om frihed |
![]() |
Grundvigsk Forum | ![]() |
Tlf: 3373 2800 | ![]() |
Bank: 4180 3119 080 339 |
| Vartov | Fax: 3373 2806 | Giro: 4180 300 23 06 | |||
| Farvergade 27 | |||||
| 1463 København K | ![]() |
Mail: Vartov@vartov.dk |