Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2016Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Hvornår bliver du fanget af en historie om EU?

- om EU, kirkerne og det nære
 

Rebekka Højmark Svenningsen, der er Europa- og kommunikationsmedarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, giver her sit svar på spørgsmålet:
 
"Hvornår bliver du fanget af en historie om EU?"
 
Sådan lyder et spørgsmål i samtalespillet ”Hvad rager det mig?” om EU og danskerne. Spørgsmålet indledes med nogle fakta:

• I 2013 forvaltede EU et budget på 1126 mia. kr.
• Omkring 50% eller mere af Danmarks nationale lovgivning er direkte eller  indirekte vedtaget i EU.
• Danske medier har 10 journalister udsendt for at dække EU’s arbejde i Bruxelles. Til sammenligning har danske medier 180 akkrediterede journalister på Christiansborg.
 
Bliver vi fanget af historier om EU? Nærmest kun, hvis det er noget, der angår os selv direkte. Som fx. når de penge, vi selv betaler i skat i Danmark, går til at betale børnepenge til børn, der bor i andre lande. Det fylder helt sikkert mere hos den enkelte dansker end fx. den fælleseuropæiske patentdomstol, vi skal til folkeafstemning om den 25. maj.
 
Det er i grunden ikke så mærkeligt. Vi bliver fanget af de historier, der kommer os selv ved i den nære sammenhæng. Medierne lever af at afsætte de historier, der fænger. Det bider sig selv i halen, det med formidlingen. De mere abstrakte ting bliver så bare overladt til en elite af beslutningstagere, uden at vi rigtigt orker at kigge dem over skulderen i demokratiets navn.
 
På det kirkelige område opleves det lige sådan. I Danmark har vi tradition for, at kirkens arbejde er sognets lokale arbejde. Alle ved, at der er kristne verden rundt, men har man ikke en venskabsmenighed i et fremmed land eller rejser ud på studieture, kræver det noget ekstra, hvis man skal interessere sig for dem. De internationale kirkelige organisationer, som arbejder for fred og forsoning mellem kirkesamfund, deres arbejde er svært at formidle. De gode historier er i det lokale og i det nære.
 
Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) er en af disse organisationer. Kirkerne i Europa er naturligvis optagede af den udvikling, der sker i befolkningerne i kølvandet på finanskrisen. EP-valget til maj får også indflydelse på de ting, kirker har på dagsordenen. KEK kører derfor en kampagne for, at EU-parlamentet skal besættes af mennesker, der vil arbejde for retfærdighed, fred, det værdige liv, frihed fra fattigdom samt en bæredygtig fremtid. Man ønsker at bidrage til ekstremismebekæmpelse, fornyet solidaritetsfornemmelse i Europa, respekt for forskelligheder osv.
 
Jeg er personligt enig i alle disse ting, men nogen fængende historie er det ikke ligefrem – det er snarere udtryk for håb og visioner.
 
Den historie om EU, der fanger mig, er historien om, at roma-damen med papkoppen i hånden foran min Føtex sandsynligvis er omfattet af EU-borgerskab, og dermed har et retsgrundlag under sig, som jeg med min politiske stillingtagen kan arbejde for at styrke. Det er også en god historie om KEK, hvis Kommission for Migranter i Europa har været med til at skubbe på for at få roma-problematikken på EU’s dagsorden.
 

Men den slags sammenhænge er det desværre alt for sjældent nemt at gennemskue. Måske lidt flere journalister i Bruxelles kunne gøre en forskel?


 

Rebekka Højmark Svenningsen
 
 
Folkekirkens mellemkirkelige Råd er en del af folkekirken.
Rådet er det organ, som tager sig af folkekirkens kontakter til andre kristne kirker og kirkesamfund i Danmark og i udlandet.

Rådet tager stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer og følger deres arbejde.

I Rådet sidder et medlem udpeget fra hvert af folkekirkens 10 stifter, en repræsentant for Kirken i Grønland samt to af folkekirkens biskopper, begge udpeget af Kirkeministeriet. Rådet har et sekretariat i København.

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk