Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017-18Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Arkitekturen


I 1855 vedtoges loven om sognebåndsløsning, der førte videre til loven om valgmenigheder i 1866. Da den grundtvigske præst Vilhelm Birkedal i 1864 bad Gud om at give kongen et dansk hjerte – og blev afskediget – samledes menigheden fortsat om sin præst. Den byggede i 1866 sin egen kirke, Nazarethkirken i Ryslinge. Ved indvielsen talte Birkedal om kirken som ”et lille fredeligt og lønligt Nazareth, et Folkehjem …” Hermed tog byggeaktiviteten fart blandt de grundtvigske. I forreste række stod siden 1880’erne bygmesteren Andreas Bentsen fra højskolen i Vallekilde. Her byggede han Korskirken til menigheden, en typisk grundtvigsk centralkirke med døbefonten i midten af rummet. Blikket fanges ikke af alteret, der efter grundtvigsk skik er uden krucifiks. Inventaret skabtes af lokale folk. Kirken er nok så meget menighedshus som gudshus.
 
Vartovmenigheden i København sprængtes i 1889. Andreas Clemmensen tegnede 1892-93 Immanuelskirken på Frederiksberg for den nye valgmenighed. Billedkunstnerne Joakim og Niels Skovgaard arbejdede sammen med arkitekten – eller ’bygmesteren’ som det hedder i det grundtvigske. Kirken i nordisk og norditaliensk stil er bred og lys, uden skel mellem kor og skib. Fra de åbne gallerier er der fri udsigt til Niels Skovgaards kæmpemaleri af pinsedåben – med menighedsmedlemmer som modeller. Få år senere opførtes den nye Nazarethkirke i Ryslinge. I det ydre en traditionel dansk landsbykirke; det indre i en mere decideret nordisk, mytologisk, højenloftsstil, der også dominerede i den grundtvigske højskolearkitektur.
 
 
 

Grundtvigskirken på Bispebjerg dannede under besættelsen så stærk mode, at dens former kunne omsættes til menigmands gravsten

 
Det arkitektoniske monument over Grundtvig og grundtvigianismen er dog P.V. Jensen-Klints stilrene Grundtvigskirke på Bispebjerg, 1921-1940. Bygmesteren var udgået fra det grundtvigske højskole- og gymnastikmiljø. Stilistisk bygger denne katedral på dansk gotik, men folkelig i sit udtryk er den ikke. Den er og bliver et ophøjet arkitekturmonument og minde for N.F.S. Grundtvig. Den dannede dog under besættelsen så stærk mode, at dens former kunne omsættes til menigmands gravsten.

Carsten Bach-Nielsen, f. 1955, lic. theol., lektor i kirkehistorie ved Det teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, hjælpepræst i Hadsten, Nørre Galten og Vissing

Litteratur:
Anne-Marie Steen Petersen: Som i ét stof – en fortælling om Grundtvigskirken og dens bygmester, København 1997.
Nazarethkirken i Ryslinge, Ringe 1989.
Ulla Kjær og Poul Grinder-Hansen: Immanuelskirken, København/Viborg 1993.


 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk