Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Billedkunsten

 

Grundtvigs forhold billeder var dobbelt. I digtet Jeg kender et land afregner han med drømmen om at kunne finde evigheden i kunsten: "Du gækker de arme, som søger omsonst, hvad hjertet begærer i billed og kunst".

I sin brevveksling med Ingemann peger han på, at selv dér, hvor man har haft de fineste kunstværker for øje, har der ofte hersket den grueligste åndløshed og det dybeste barbari, og at kunstdyrkelsen ofte er udartet til afguderi. Grundtvig havde ikke interesse for billeder eller i det hele taget for kunst som kunst betragtet.

Samtidig er der få digtere, hos hvem billeder som hos ham myldrer frem i hvert vers eller som stærkere bliver grebet af billedsprog, hvor han møder det. Grundtvig forstår og fortolker livet gennem sprogets billeder. Hans billedverden er det værksted, hvor hans teologi og livssyn får form.

Set fra den anden side: Kunstnere har i rigt mål hentet inspiration hos Grundtvig. Hans salmer, hans digte og - mere udefineret - hans livssyn har for malere m.fl. været et skatkammer i snart 150 år.
 
I den ældste grundtvigske generation kan nævnes: Christen Dalsgaard (1824-1907). I næste generation: Joakim Skovgaard (1856-1933), Niels Skovgaard (1858-1938) og Niels Larsen Stevns (1864-1941). I nyere tid: Olivia Holm-Møller (1875-1970) og Sven Havsteen-Mikkelsen (1912-1999). Men netop fordi Grundtvig ikke har givet kunstneriske forskrifter, har malerne været frie til på én gang at tage imod hans inspiration og til selvstændigt at føje den ind i deres egen sammenhæng.
 
 
Niels Thomsen, f. 1938, cand. theol., privatpraktiserende teolog
 
Litteratur:
Niels Thomsen; Grundtvig og billeder.
Grundtvigstudier 2001. s. 41- 58
Niels Thomsen: I Nazareth i trange kår. I Ordet og Livet. Festskrift til Christian Thodberg. Århus Universitetsforlag 1999 s. 245 – 56.
billedkunst grundtvig
Kristus i de dødes rige", Joakim Skovgaard, 1891-1894. Statens Museum for Kunst.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk