Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2016Ungdommens Folkemøde 2016
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvigianismen

 

Grundtvig er en af de ganske få danskere, der har lagt navn til en –isme. Begrebet grundtvigianer kendes allerede fra 1810'erne, mest som skældsord. Både Grundtvig og hans tilhængere blev på dette tidspunkt opfattet som oprørske randeksistenser i det danske kirkeliv.


Grundtvigianismens betydning og karakter af samlet bevægelse kulminerede i 1860'erne. Grundtvigs kirkelige anskuelse, som blev til i årene efter 1824, udgør udgangspunktet for en af hovedlinjerne i grundtvigianismen som kirkelig retning.


Opgøret med det lutherske skriftprincip, understregningen af det levende ord som kirkens livsnerve og barnedåbens betydning indebar en vægtforskydning i retning af menigheden som bærer af traditionen, legitimiteten og autoriteten i kirken.


En konsekvens af denne betragtning var ikke mindst loven om menighedsråd af 1903, der lod demokratisk valgte repræsentanter for menigheden få afgørende indflydelse på kirken.


Grundtvigs kritik af den såkaldte sorte skole var en inspiration for store dele af højskolebevægelsen, men det må tilføjes, at grundtvigianerne ikke havde monopol på højskoledrift. Den grundtvigske pædagogik, ofte kaldet den historisk-poetiske skole eller den folkelige dannelse, lagde vægt på undervisning i historie og modersmålet til forskel fra det etablerede dannelsesideal, der lagde vægt på indlæring af, hvad grundtvigianere kaldte ”døde sprog”, græsk og latin.


De såkaldte realfag, undervisning i naturvidenskab og de europæiske hovedsprog, har aldrig spillet nogen væsentlig rolle i grundtvigsk pædagogik. I praksis har folkehøjskolerne dog givet, hvad man i dag ville kalde kompetencegivende undervisning, f.eks.i form af uddannelsen af kontrolassistenter og delingsførere.
 
Som medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49 og som rigsdagsmand i årene derefter gjorde Grundtvig sig til talsmand for udtalt frihed i kirke og skole. Politisk set har grundtvigianismen først og fremmest hjemme i partiet Venstre, men politikere fra alle partier har på et tidspunkt taget Grundtvig til indtægt for deres synspunkter.
 
Morgensol over Vartov i København, som kaldes "den grundtvigske højborg". Der er ikke længere mange, som kalder sig "grundtvigianere". Men mange kalder sig "grundtvigske.

 
 

De sidste linjer af Grundtvigs digt Langt højere Bjerge – ”Da har i rigdom vi drevet det vidt / når få har for meget og færre for lidt” – er f.eks. ofte blevet brugt af tilhængere af en statslig fordelingspolitik. Den grundtvigske optagethed af historien og det nationale kan også give grundtvigianismen et decideret konservativt præg.


Grundtvig selv tillægges somme tider replikken ”Gudskelov jeg ikke er grundtvigianer”, men selv om dokumentation for dens rigtighed savnes, er den som forklarende anekdote præcis nok. Temmelig meget af det, som er sagt og gjort i Grundtvigs navn, ville Grundtvig have vanskeligt ved at tilslutte sig. På den anden side har Grundtvig selv sagt og skrevet så meget, at det er muligt at tage ham til indtægt for mange både forskelligartede og modsatrettede synspunkter.


Jes Fabricius Møller, født 1966, lektor, ph.d., Saxo-instituttet, Københavns Universitet

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk