Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Haven


Er jordelivet en jammerdal eller en paradishave? Det sidste, mente de grundtvigske, som derved adskilte sig fra mere konservativt vakte i 1800-tallet. I den jordiske have er der et glimt af paradishaven. Derfor opstod der blandt de grundtvigske en stor interesse for havens kultur og pleje.

I den bibelske skabelsesberetning skabte Gud mennesket, Adam, og satte ham i den frugtbareste have med livets træ og kundskabens træ. Det eneste menneske, der blev skabt i paradishaven, var Eva, som uden smerte blev taget af Adams ribben. Hun blev en lyst og hjælp for den ensomme Adam.

Det er et hovedmotiv for den grundtvigske kunstner Joakim Skovgaard. De to forbrød sig af lyst mod Guds bud og mistede deres liv i haven; måtte nu pukle på jorden og føde med smerte. Menneskeslægten, der har en rest af Guds billede i sig, vil dog altid længes tilbage til sit ophav i haven (Gud planted en have, Højskolesangbogen 521. Se også C.J. Brandt: Solen stråler over vang, DDS 724).

 

 

 
Joakim Skovgaard: Kristus fører røveren ind i paradiset (1890, Den Hirschsprungske Samling).
 
Haven er for Grundtvig det tabte og det kommende paradis, der omslutter jordelivet. Han kan digte om den vej, der er genåbnet ved Jesus Kristus: ”Sammen bor vi i Guds-haven, / skilt kun ved det lille bælt; / til at flyve over graven / vinge låner os vort helt” (Helgen her og helgen hisset, DDS 573). Vejen til Eden blev genåbnet, da Jesus brød graven og opstod i den dødens have, hvori han var lagt. Den have skal også vi ligge i. Sådan fortæller Grundtvig det i salmen Tag det sorte kors fra graven (DDS 241), som er skrevet i opposition til Kingos bodstunge Bryder frem I hule sukke. Grundtvigs pointe er, at den forbandelse, som Gud i haven udstødte over synderen Adam, er afløst af englens budskab om frelserens opstandelse til Evas fjerne efterkommer, den fortvivlede Maria i haven på påskemorgen. Da er der lys og lyst – ikke længere kun jammer i mørke og øde dale. Guds lys og nåde, Guds søn, gør ”Paradis af ørke” (Blomstre som en rosengård, DDS 78). Der er ikke noget at sige til, at landsbyhaven og præstegårdshaven for de grundtvigske familier blev et afbillede af paradisets og opstandelsens have.

Carsten Bach-Nielsen, f. 1955, lic. theol., lektor i kirkehistorie ved Det teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, hjælpepræst i Hadsten, Nørre Galten og Vissing.
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk