Hjemmet
Et rigtigt hjem skulle have mange siddepladser, et langt bord, klaver og - ikke at forglemme - de fire b’er: billeder, bøger, blomster - og børn! Sådan lød det på Rødding Højskole i fru Fogs timer i bogliglære, som ligefrem blev skemasat en periode i midten af 1900-tallet, og slog igennem hos boligkonsulent fru Hyldig.
Kernebegreber i den grundtvigske hjemkultur var gennem tiden typisk ’levende liv’ og ’fælles husliv’, med fokus på måden, man var sammen på. De ting og billeder, man omgav sig med havde tit sin egen symbolik og store fortælleværdi, ’fremkaldt af livet’. Udvalgte dele af folkekulturen og almuetraditonen genoplivedes og dannede stil ligesom også træk fra f.eks. grundtvigsk inspirerede Guldalder- og Skønvirkekredse. Ellers var ’døde ting’ og æstetik i sig selv åndløst. Denne holdning til indretning er endnu i dag karakteristisk for grundtvigsk prægede hjem.
Normdannende siden midten af 1800-tallet var det grundtvigske borgerskab af især præster og højskolefolk, der drog ud i landet for at virkeliggøre idealet bl.a. kendt fra Grundtvigs sang ’Et jævnt og muntert virksomt liv’. Forbilledet var klart den traditionelle bondekultur, hvor hjem- og arbejdsliv udgjorde en meningsfyldt helhed – og hvor naturen både udgjorde et livsgrundlag og en poetisk ramme for ’det gode liv’. Kontrasten til byen med industrikulturens opsplitning af ’livsområderne’ var let at få øje på.
Kønsrollemønsteret i det kulturbærende, men i dag snart sagnomspundne grundtvigske bondemiljø prægedes længe af, at kvinden var ’livet i huset’, mens manden sørgede for stald, mark og relationer udadtil. I det ellers patriarkalske hushold betonedes ligeværdighed både kønnene og generationerne i mellem og i forhold til tjenestefolk. Den understregedes i måltidsfællesskabet og i det næsten ritualiserede samvær om oplæsning, samtale, sang og husflid i det fælles daglige opholdsrum - og med tydeligt forbillede i aftenssædetraditionen.
Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen, f.1956, mag. art. i europæisk etnologi, tidl. museumsinspektør nu leder af Vartov-arkivet.
Hjemmet
Litteratur:
Mette Eriksen: Landboligen i højskolemiljø. Arv og Eje 1989.