Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017-18Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Kirkegården


En kongelig forordning i 1805 påbød de danske købstæder af hygiejniske og pladsmæssige hensyn at etablere assistens-kirkegårde. De nye bykirkegårde fik stor betydning for kirkegårdskulturen. Man blev ikke længere begravet i skyggen af kirken. Det gav plads til iscenesættelsen af en borgerlig mindekultur, og kirkegården fik mere karakter af romantisk have. Det forstærkede fokus på mindet (biografien, slægten og historien) og naturen var i god overensstemmelse med tænkningen hos Grundtvig og den grundtvigske vækkelse.

Kirkegården blev et sted i stærk kontrast til den pulserende by. Grundtvig, som var optaget af modsætningen liv-død, havde en sikker fornemmelse for dette skel: ”Lad for os, som på dig tro,/ livets blomster overgro/ gravens mørke tilje!/ Og ved kirkegårdens port/ vift fra os hver skygge sort/ med din hvide lilje." (DDS 305,5).


Grundtvig evnede poetisk-kristeligt at tolke samtidens kirkegårdsidealer. Kirkegården skal i lyset af opstandelseshåbet blomstre: ”O Guddoms-sol fuldstærk og blid,/ o skin nu klart i nådens tid,/ gør lang din aftenrøde! Lad blomstre op din kirkegård,/ mens fuglen sjunger som i vår/ din pris med toner søde.”(DDS 673,1)


Den grundtvigske vækkelse fandt omkring år 1900 sit billedkunstneriske formsprog i Joakim og Niels Skovsgaards værker, og deres kunst fik indflydelse på gravminderne. Idealet var de romanske stenarbejder og den tidlige renæssances skildringer af figurer og symboler.


Det grundtvigske præg består ofte i valget af en marksten eller en stokhugget sten. Symbolerne på stenen er ofte righoldige og præget af stor frodighed, f.eks. et kraftfuldt kors, omkranset af blomster (se illustration). Det grundtvigske præg kan også komme til udtryk i inskriptionen i indhugget salmevers eller ved angivelse af afdødes dåbsdato.

 

 

Becks gravminde på Bøvling Valgmenighedskirkegård, udført af sten- og billedhugger Torvald Westergaard, Lemvig (foto: Mikkel Jezequel)

Elof Westergaard, f. 1962, cand.teol, provst
Formand for Foreningen for Kirkegårdskultur

 



 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk