Multilogin
HjemHvem er Grundtvig
Hvornår levede Grundtvig?Salmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om Grundtvig
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk ForumVartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvigs samtid

 

Grundtvig levede i en udpræget brydningstid, som igennem hans lange liv stillede ham over for et væld af udfordringer.

Politisk gik man fra enevælde gennem revolutioner til folkestyre, ideologisk fra autoritetstro over liberalisme (ofte forbundet med nationalisme) til socialisme, filosofisk fra oplysning gennem idealisme og marxisme frem mod positivisme - og kunstnerisk fra borgerdyd gennem romantik (guldalderen) frem mod realisme og naturalisme. 

Hos almuen begyndte et individualistisk livs- og menneskesyn at trænge igennem på bekostning af den hidtil dominerende autoritetstro, hvilket betød, at det traditionelle skel mellem kulturel elite og almue begyndte at anfægtes af folkelige vækkelser. 

Dette skete først på det religiøse område, hvor menigheden nu sås som kirkens tyngdepunkt på bekostning af embedsautoriteten; men siden kanaliseredes selvstændiggørelsen over i folkelige, faglige, økonomiske og ikke mindst politiske rammer. 

Dette er baggrunden for højskolebevægelse, valgmenighedsbevægelse, andelsbevægelse, politisk opposition m.m. – bevægelser, der delvist opstod under grundtvigsk inspiration, men som dog også hentede inspiration andre steder fra, ligesom de i vid udstrækning må ses som svar på udfordringer i tiden.

De udviklede sig derfor efter egne, iboende tendenser og under hensyn til de skiftende tiders behov; og der opstod således et vekselvirkningsforhold mellem Grundtvig og hans samtid. Han påvirkedes af dens strømninger og påvirkede igen dem.

Thorkild C. Lyby, f. 1930, lektor emer., dr. theol.
grundtvig 1848
 
Martsrevolutionen i Berlin. Grundtvig var 64 år, da en bølge af nationalliberale revolutioner i 1848 skyllede over Europa. I marts 1848 var der også i Danmark optræk til revolution, men det endte fredeligt, da Frederik VII imødekom demonstranternes krav om en fri forfatning.