Multilogin
HjemHvem er Grundtvig
Hvornår levede Grundtvig?Salmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om Grundtvig
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk ForumVartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Personer omkring Grundtvig

Lige fra Grundtvigs studietid og til hans død samlede der sig en mindre, senere en større kreds af personer omkring ham. Først var det studiekammerater. Siden blev det venner og meningsfæller, de såkaldte grundtvigianere. Blandt disse skelner vi her mellem første og anden generation.

Hvorvidt denne række af personer kan siges at have øvet afgørende indflydelse på Grundtvig, er i høj grad et spørgsmål. Grundtvig var en usædvan­lig selvstændig person­lighed, hvilket dels skyldtes hans gemyt, dels hang sammen med omgivelsernes reaktion på ham. Han forholdt sig kritisk til det kirkelige og lit­terære miljø, og blev derfor mødt med modangreb. ”Den ensomme kæmpe” oparbejdede dermed en høj grad af immunitet over for person­lig påvirk­ning, hvilket ikke hindrede person­lige relatio­ner.

Man må altså sige, at det overvejende var Grundtvig, der påvirkede andre og ikke omvendt. Selv hvor man kunne forvente en entydig positiv påvirkning, f.eks. fra fætteren Henrik Steffens, der med sine forelæsninger i 1802 annoncerede det romantiske gennembrud i Danmark, var Grundtvig tillige skeptisk og kritisk.
 
"Med Venner i Lys vi Tale!" Grundtvig prægede sine venner, snarere end omvendt. Her på Borchs Kollegium i 1838, hvor han holdt en række foredrag om dansk historie - de såkaldte Mands Minde-foredrag. Folkelig oplysning gennem foredrag blev senere højskolernes varemærke. Den grundtvigske skik med at indlede et foredrag med en sang blev også grundlagt på Borchs (J.Th. Lundbye, Frederiksborgmuseet).
 
Påvirkningen fra dem, der var kritiske overfor ham, er derimod entydig, f.eks. i forholdet til teologen H.N. Clausen, som Grundtvig angreb i Kirkens Gienmæle. En injuriesag endte med, at Grundtvig blev idømt livslang censur. Også Søren Kierkegaard kan nævnes i denne forbindelse. Især hans angreb på kirken og ”Christenheden” i 1855 tog Grundtvig kraftig afstand fra.

Fra studieåre­ne skal filosoffen F.C. Sib­bern nævnes. Han kom Grundtvig til hjælp i en kritisk situation, og historikeren og filologen Chri­stian Molbech, præsten B.S. Ingemann og højskolemanden Chr. Flor. Hermed begynder den første generation af grundtvigianere at gruppere sig:
 
  • J.C. Lindberg, teolog, ordfører i 20’rnes kirkekamp og ham, der populariserede Grundtvigs tanker
  • Gunni Busck, præst og allieret under kirkekampen. Hjalp Grundtvig økonomisk
  • P.A. Fenger, præst. Aktiv i kirkekampen og fortaler for Grundtvigs salmer
  • P.C. Kierkegaard, bror til Søren Kierkegaard. Biskop og kultusminister
  • J.F. Fenger, præst. Forsvarer for de vakte
  • Peter Larsen (Skræppenborg), gårdejer og lægprædikant
  • Peter Rørdam, præst. En dygtig formidler af Grundtvigs kirkelige og folkelige tanker
  • Ludvig Chr. Müller, skolemand og historisk forfatter
  • J.A. Hansen, politiker og redaktør
  • F.E. Boisen, præst og politiker. Udgiver af Budstikken (1852-79)
  • Vilhelm Birkedal, præst. Hans tilslutning til Grundtvig viste sig overvejende i støtten til frihedsideerne
  • Fr. Hammerich, præst og magister. Den første grundtvigske professor på universitetet

 
 
På overgange til den anden generation af grundtvigianere finder vi folk som:
 
  • Frederik Barfod, historisk forfatter, redaktør og politiker
  • Christen Kold, friskolemand
  • Frederik Helveg, præst og teologisk forfatter. Han fulgte op på den historiske dimension i Grundtvigs teologi
  • C.J. Brandt, præst og forfatter. Grundtvigs efterfølger i Vartov
  • Chr. Hostrup, præst og forfatter
  • Ludvig Helveg, præst og kirkehistoriker

 
 
Gruppen af anden generations grundtvigianere er meget omfattende, hvorfor kun ganske få skal omtales:
 
  • Sofus Høgsbro, teolog, højskoleforstander og politiker
  • N.J. Termansen, gårdejer og politiker
  • Chr. Berg, lærer og politiker
  • Niels Lindberg, præst. Redaktør af Dansk Kirketidende
  • Otto Møller, præst og teologisk forfatter
  • Skat Rørdam, biskop og teologisk forfatter
  • Ludvig Schrøder, teolog og højskoleforstander
 
Det bør også nævnes, at filosofiprofessor Rasmus Nielsen sluttede sig til den grundtvigske kreds i 1860’erne.

De sidste mange år af Grundtvigs liv var det alene ham, der inspirerede andre. Man endte med at samles ved regulære vennemøder, men længe før disse møder begyndte i 1863, var Grundtvig en præst, som mange studerende og andre, der havde behov for det, opsøgte for råd og vejledning.

Søren Jensen