Grundtvig og Salmer i 1463 København K

Grundtvig skaber nye ord, genopliver gamle og fornyer andre ved at bruge dem i ny betydning. Næsten alle de nye ord er sammensætninger. Nogle af dem er gået ind i det almindelige sprog og forbindes ikke længere med Grundtvig. Det gælder fortidsminde og soleklart. Andre af de nydannede ord er brugt i meget kendte salmer og henter farve fra dem: barnekæmper, frydesang, himmelsale, kæmperøsten, påskemorgenrøde, silkebredt, solskinsklæder. I nogle tilfælde fornyer han betydningen. Hjertesprog betød ’ærligt, ligefremt sprog’, men i ”Modersmål er vort hjertesprog” betyder det ’sprog som står vort hjerte nærmest’, og det kendes kun i den betydning i dag. I andre tilfælde henter Grundtvig gamle og dialektale ord og betydninger. ”Den rygende tande” (dvs. væge) var et rent dialektord på Grundtvigs tid, men kom via Lindberg ind i bibelsproget, og dyd bruger Grundtvig i betydningen kraft og styrke, ikke kun om moralsk holdning.
	"Ja, jeg ved du siger sandt: / Frelseren stod op af døde! / Det er hver langfredags pant / på en påske-morgenrøde". Sprogfornyeren Grundtvig opfandt ordet "påskemorgenrøde". Og mange andre ord og vendinger (iStock).
Grundtvig findes desuden i sproget i form af en lang række citater fra hans salmer og sange der er indgået som faste forbindelser: ”[det] forjættede land”, ”hvor få har for meget, og færre for lidt”, ”et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”, ”morgenstund har guld i mund”. Blandt højskolefolk og i kirkelige kredse er der desuden mange programmatiske fyndord i omløb: ”det levende ord”, ”skolen for livet”, ”menneske først og kristen så”, ”frihed for Loke så vel som for Thor”. Inge Lise Petersen, f. 1939, cand. mag. Universitetslektor på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, Københavns Universitet Læs mere: Peter Skautrup: Det danske Sprogs Historie bd. 3 1953:324-339.

webdesign, cms & hosting by danaweb a/s

Grundtvig i det danske sprog