Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2016Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvig i det danske sprog

 

Grundtvig skaber nye ord, genopliver gamle og fornyer andre ved at bruge dem i ny betydning.

Næsten alle de nye ord er sammensætninger. Nogle af dem er gået ind i det almindelige sprog og forbindes ikke længere med Grundtvig. Det gælder fortidsminde og soleklart. Andre af de nydannede ord er brugt i meget kendte salmer og henter farve fra dem: barnekæmper, frydesang, himmelsale, kæmperøsten, påskemorgenrøde, silkebredt, solskinsklæder.

I nogle tilfælde fornyer han betydningen. Hjertesprog betød ’ærligt, ligefremt sprog’, men i ”Modersmål er vort hjertesprog” betyder det ’sprog som står vort hjerte nærmest’, og det kendes kun i den betydning i dag.

I andre tilfælde henter Grundtvig gamle og dialektale ord og betydninger. ”Den rygende tande” (dvs. væge) var et rent dialektord på Grundtvigs tid, men kom via Lindberg ind i bibelsproget, og dyd bruger Grundtvig i betydningen kraft og styrke, ikke kun om moralsk holdning.
 
Ja, jeg ved du siger sandt: / Frelseren stod op af døde! / Det er hver langfredags pant / på en påske-morgenrøde". Sprogfornyeren Grundtvig opfandt ordet "påskemorgenrøde". Og mange andre ord og vendinger (iStock).
 
Grundtvig findes desuden i sproget i form af en lang række citater fra hans salmer og sange der er indgået som faste forbindelser: ”[det] forjættede land”, ”hvor få har for meget, og færre for lidt”, ”et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”, ”morgenstund har guld i mund”.
Blandt højskolefolk og i kirkelige kredse er der desuden mange programmatiske fyndord i omløb: ”det levende ord”, ”skolen for livet”, ”menneske først og kristen så”, ”frihed for Loke så vel som for Thor”.

Inge Lise Petersen, f. 1939, cand. mag.
Universitetslektor på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, Københavns Universitet

Læs mere

Peter Skautrup: Det danske Sprogs Historie bd. 3 1953:324-339.
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk