Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvig som digter

Grundtvig er selvfølgelig salmist, den store gamle mand, hvis opus fylder vældig godt op i salmebogen. Men Grundtvig er også digter og faktisk kanoniseret som sådan med den kraftfulde tekst, ”De levendes Land” (1824), der indtager en fornem plads som nummer 8 på kulturministeriets kanoniske lyrikantologi.

Det særlige ved Grundtvig er, at han formår at forene digtning og salmekunst. Som ung havde Grundtvig både været fornufttænker og det modsatte: en ung romantiker i udkanten af digterkredsene i København. Her dyrkede man den nordiske mytologi, digterånden og en dyb længsel efter fuldendelse i øjeblikket og i digtningen selv. Rationalismen kom Grundtvig over; men romantikken tog han med sig. Grundtvig selv gjorde sig mange tanker om, hvad digtekunst er for en størrelse, og 1817 kalder han den en sammensmeltning af syn og sang. Digtning er for ham et møde mellem det åndelige og det sanselige i ordets klang og i et sprog af billeder. Digtningen skrives på et særligt billedsyn, der kan skabe et kraftfuldt billedsprog. Her er der ikke bare tale om metaforer, der sammenligner roser, kvinder og kærlighed. Billedsproget udgør en gådefuld, men håndgribelig pant på forbindelsen mellem menneske og Gud.

Eftertiden har ofte nedtonet den romantiske impuls i Grundtvigs salmedigtning. Hans salmer og kristne forkyndelse markerer ifølge denne fortolkning et brud med romantikken. Men Grundtvigs digtning kan også ses som en radikalisering af romantikken, idet hans forfatterskab netop ikke afrundes, men i også salmeværket ekspanderer i stadigt nye og dristige billeddannelser, der indskriver historiefortælling, myte, kristen forkyndelse og lyrik i nybrydende konstellationer. Her træder det romantiske, selvskabende digter-jeg tilbage for forestillingen om et romantisk vi, hvis håb og tro kan udtrykkes mest intenst i digteriske billeder.
 
Anne-Marie Mai, født 1953, mag. art et lic. phil. Professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet.

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk