| Højtidssalmerne, dvs. salmerne til de kirkelige højtider, jul, påske, Kristi himmelfart og pinse, udgør grundstammen i Grundtvigs salmedigtning. Hans første forsøg på at skrive en salme, Dejlig er den himmel blå, blev skrevet til julen 1810, og han opfattede Tag det sorte kors fra graven som indledningen til hans egentlige salmedigtning. Da han 1836-37 udgav Sangværk til den Danske Kirke udgjorde højtidssalmerne de sidste 2/3 af samlingens i alt 401 salmer efter nogle indledende afsnit med kirke- og gudstjenestesalmer. Det store kirkelige gennembrud for Grundtvig som salmedigter skete i forbindelse med, at han lod sin menighed i Vartov kirke synge nye, dvs. af ham selv gendigtede gamle julesalmer i forbindelse med gudstjenesten juledag 1845. | ![]() "Det var midt i julenat, / hver en stjerne glimted mat". Helligtrekonger-salmen "Dejlig er den himmel blå" var Grundtvigs første (foto: iStock). |
| Advent Jul Langfredag Påskelørdag Påskedag Kristi himmelfart Pinse | Vær velkommen, Herrens år (Den Danske Salmebog nr. 74) Velkommen igen, Guds engle små om julen (99) Dejlig er den Himmel blå om Jesu fødsel (136) I kvæld blev der banket på Helvedes port om Jesu død (213, oprindelig af Kædmon) Tag det sorte kors fra graven om Jesu opstandelse (241) Påskeblomst, hvad vil du her om betydningen af Jesu opstandelse (236). Apostlene sad i Jerusalem om Helligåndens komme til apostlene pinsedag (282) I al sin glans nu stråler solen om Helligåndens betydning for kirken (290) Talsmand, som på jorderige om Helligåndens betydning for den enkelte (294). |