Grundtvigs kernesalmer

Grundtvig er den salmedigter, der er bedst repræsenteret i Den Danske Salmebog. Blandt bogens i alt 791 salmer står hans navn under 163 originalsalmer og 90 gendigtninger.

 

Begrebet kernesalmer bruges om mange af Grundtvigs salmer – både hans højtidssalmer og de salmer, som bruges hele kirkeåret.

Ordet kerne betyder noget, der udgør en tings inderste væsen eller et centrum, hvorfra der udgår en kraft. Kerne er også et lille frø, der kan gro og give ny vækst.

Grundtvigs salmer udtrykker noget centralt i den kristne tro og udgør en ”kerne” i kirkens og også i det enkelte menneskes og samfundets liv. De synges ved højtider, kirkelige handlinger, fester og møder, både i kirken og andre steder.

Kernesalmer er de også på den måde, at deres betydning vokser, jo mere man synger dem. De gådefulde udtryk, man som barn synger og forstår på sin egen måde, folder sig ud igennem livet, efterhånden som man får erfaring og viden til at høre ordene på en ny måde, så der lægges lag på lag af betydning. Kernesalmer er salmer, der bliver ved med at give aha-oplevelser.

 

"Ham takker alle vi med sang / for alt, hvad han har givet, / for hvad han vokse lod i vang / for ordet og for livet." Mange af Grundtvigs salmer hører til kernesalmerne i folkekirken (foto: iStock).

 

 

 

 

 

Det gør f.eks. salmen O kristelighed (Den Danske Salmebog nr. 321) og dens store forløber Jeg kender et land (561). På en måde er salmen enkelt bygget op over kristendommens trefoldige livsform: Tro, håb og kærlighed. Og på en måde sprænger dens billeder alle rammer og giver glimt af evigheden, ”himmel og jord, hvor kærlighed bor”.

Andre kernesalmer er Den signede dag (402), Sov sødt, barnlille (674), Alt, hvad som fuglevinger fik (10), Kirken den er et gammelt hus (323), Hil dig, Frelser og Forsoner! (192), Nu falmer skoven (729) - for kun at nævne få.

Et enkelt vers kan rumme visdom og poesi nok til i sig selv at være en kerne.

Marianne Christiansen, født 1963, cand. phil. og cand. theol., sognepræst i Thisted