Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Giv mig, Gud, en salmetunge

 
1836 blev i Grundtvigs salmedigtning et markant år – man kunne næsten sige, at der var tale om hymnologisk trængsel: I tidsskriftet Nordisk Kirke-Tidende fejredes 300-årsdagen for reformationens indførelse i Danmark ved, at redaktøren af tidsskriftet, Jac. Chr. Lindberg, på selve jubilæumsdagen, den 30. oktober, bragte en række nydigtede salmer af Grundtvig. Blandt disse nye salmer var Giv mig, Gud, en Psalme-Tunge – en gendigtning af Davidssalme 92.
 
I samme nummer af Nordisk Kirke-Tidende bragtes en lille notits under Literære Efterretninger om, at første hefte af Pastor N.F.S. Grundtvigs Sang-Værk til den Danske Kirke var udkommet. Allerede juledag samme år udkommer andet hefte af sangværket og heri bringes bl.a. Giv mig, Gud, en salmetunge.

Grundtvigs tanke med Sangværket var bestemt ikke ydmygt, idet han personligt anså sig selv for den person, der alene evnede at genrejse den danske kirkes salme- og lovsang, lige som man nu – efter bombardementet i 1807 – havde fået genrejst Københavns Domkirkes tårn, hvor man håbede på, at klokkespillet (sangværket) igen kunne lyde!

Med udgangspunkt i Davidssalme 92 beskriver Grundtvig lovsangstonen med mange rammende billeder: at lovsangen må stige mod himlen, båret på lærkevinger. Hverken manden på marken eller fuglen i skoven evner til fulde at lovsynge Gud; selve Guds (skaber)værk er et stort vidunder – et grundfast guddomsvælde (understreges af bogstavrimet). Selv om man også må gennemleve hårde dage skal ethvert menneske – som Guds hjerteskud – bære frugt mens lovsangens ekko genlyder (igen med et bogstavrim): Ejegod er Gud!

Helt tilbage fra det såkaldte Prøvehefte med nye salmer fra 1845 og indtil Psalmebog for Kirke og Hjem fra 1898, blev de første to vers af salmen bragt som et slags motto for salmebogen, medens salmen, i sin fulde længde, var med i et utal af salmebogstillæg næsten fra dens fremkomst. Med salmebogen i 1953 fik Grundtvigs store salme en blivende plads i Den Danske Salmebog.
 

Henning Nielsen, sognepræst, Hyllested

 

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk