Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Lille Guds barn, hvad skader dig?


Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spin-der ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?

Sådan siger Jesus i Bjergprædikenen i sin berømte opfordring til ubekymrethed (Matt. 6, 24-30): Se på himlens fugle og markens liljer – når Gud har sådan en omsorg for dem, hvordan kan I så tro, at han ikke skulle have endnu mere omsorg for jer, er hans børn? Så lad være med at bekymre jer for dagen i morgen.

Det lyder så enkelt – og det er det vel også – og det er så svært. Grundtvigs salme ”Lille Guds barn” er på samme måde på én gang barnligt enkel – og er stadigvæk en af de før-ste salmer, børn lærer – og barsk i konfronta-tionen med det vilkår, som altid ligger bag vores frygt for dagen i morgen: Døden.
Enkeltheden ligger i den strofiske form, den lette og viseagtige melodi, i det lidt hverdags-agtige omkvæd ”O, gud ske lov!”, og i selve udgangspunktet og afslutningen, hvor den, der synger, bliver tiltalt af salmen: ”Lille Guds barn”.
Dermed begynder og slutter Grundtvig med svaret på spørgsmålet: Hvordan skal man dog kunne lade være med at bekymre sig for livet? Det meste af al menneskelig aktivitet går jo netop ud på at sikre sig over for dagen i mor-gen, dybest set i frygt for døden.
Svaret er: Det eneste, der kan løfte bekymrin-gen væk fra menneskelivet, er tilliden til, at du er Guds barn. Lille – men lille på den gode måde, lille som et elsket barn, der tør forvente omsorg og kærlighed, lille som et dåbsbarn.
Alting begynder og slutter i tilliden til dåbens tilsagn ”Du er Guds elskede barn”. Den tillid giver bogstavelig talt salmen form: Den be-gynder og slutter med at kalde os ved barne-navnet – på samme måde som i salmen ”Sov sødt, barnlille”, hvor fuglen og blomsterne også er med i første vers for at minde om himlens fugle og markens liljer og ubekym-retheden. Tilliden til dåben som eksistensgrundlag er bærende i utallige af Grundtvigs salmer – f.eks. DDS 379, 388, 407, 441, 443, 444, 445, 586.

Når begyndelsen og slutningen en gang for alle er givet i tilliden til, at vi i forhold til Gud er elskede børn, så kan bjergprædikenens op-fordring til ubekymrethed udfoldes. Så bliver den ikke et overmenneskeligt krav, men tværtimod en trøst og opmuntring. Du skal ikke bekymre dig – ikke fordi det er forbudt, men fordi du ikke behøver. Du skal ikke frelse dig selv. Du er frelst, og du bliver frelst, og du kommer frelst igennem.

Salmen er holdt i du-form – som tiltale, lige-som Jesu tale, men i salmen altså i ental: Du enkelte, lille menneske.
Det betyder en større inderlighed og trøst, fordi frygt og bekymring netop lever af, at man er alene med den. Salmen taler ind i ensomheden.

Salmen er som alle Grundtvigs salmer gen-nemsyret af bibelhenvisninger, skjulte eller åbenlyse, samtidig med, at der tales direkte til den menneskelige erfaring.
Den begynder i påmindelsen: ”Tænk på din Fader i himmerig” – som det er hele Bjerg-prædikenens røde tråd: Tænk på Guds nåde og kærlighed, og se så at finde ud af at leve i lyset af den. Henvisningen til Guds almagt er på engang et ekko af lovsangene i Det Gamle Testamente og af Paulus, når han siger:
”Hvad er der mere at sige? Er Gud for os, hvem kan da være imod os” (Rom 8, 31) Og så opremser Paulus alle de frygtelige ting, der kan komme over mennesker, men tilføjer tri-umferende, at uanset hvad der sker, kan intet skille os fra Guds kærlighed.
Den samme tillid på trods af verdens barske vilkår, der gør sig gældende i ”Lille Guds barn, hvad skader dig”. Der er ikke tale om, at Guds børn lever et sikret, succesrigt liv, men om, at de i alle forhold er Guds børn – og der-for må øve sig i ikke at bekymre sig for dagen og vejen.
”Føden og klæden, hus og hjem” i 2 vers er tydeligvis ikke materielt ment, for maden er Guds ord, og hjemmet er Faders hus – Him-melen, det evige liv, som er at kende Gud, (Joh 17, 3). Hus og hjem er barneforholdet til Gud.
Så fremhæves fuglen – tilsyneladende for dens udsathed og nøjsomhed, men måske nok mere som billedet på den opfordring, som Bjergprædikenens opfordring til ubekymrethed munder ud i: ”..søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift (Matt 6,33)”: Den finder et frø, selv der, hvor dem der har haft mulighed for at sikre sig og bygge lader (jf. Luk. 12,13-21 om den rige bonde) dør af sult. Det frø kunne godt tænkes at være frøet fra lignelsen om Himmeriget, der ligner det mindste lille sennepsfrø, men vokser op til et helt træ, hvor himlens fugle bygger rede i dets grene (Matt 13,31-32) – fuglen illustrerer, hvad det vil sige ikke at tjene mammon, pengenes og rigdommens gud, men derimod at søge Guds rige i det små. På den måde væver Grundtvig Jesu billede sammen med andre billeder fra hans lignelser, så der opstår et fortættet billede af både bibelske tråde og umiddelbar naturerfaring.

Og blomsten, der kommer op og går minder både i skønhed og forgængelighed om Salme 103 i Det Gamle Testamente om menneskets lod, der er som græsset og markens blomster – forgængeligt. Men så kommer påstanden (Jesu) at et menneskebarn er mere værd for Gud end en blomst – faktisk en påstand som ikke ethvert moderne økologisk bevidst men-neske kan sluge med god samvittighed: Skulle mennesket være mere værd end resten af naturen? Men svaret giver sig selv, hvis det er ens eget barn, man taler om. I kærligheden får mennesket sin værdi – og Jesus påstår, at Guds kærlighed gør hver enkelt barn mere værd end markens blomster: ”Se til at ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmel-ske faders ansigt. For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte”, siger Jesus et andet sted (Matt 18, 10-11), og også det billede på kærlighed til de mindste – at hvert menneskebarn er repræsenteret ved en engel, der står for Guds åsyn og har hans opmærk-somhed, - er vævet med ind i salmen.

Og sluttes salmen i dåbsnavnet ”Lille Guds barn”: Stol kun på ham og hvil i fred”. Der er jo en dobbelthed i det udtryk: Lev i en hvilefuld tillid – men i dagligsproget er det et ud-tryk for døden.
Og det er da også i livtaget med døden, sal-men ender: Engang skal du dø, så sikkert som amen i kirken og solnedgangen, og også der er du Guds barn og arving til Guds herlighed – hvad det så vil sige, vil vise sig. Det behø-ver du heller ikke bekymre dig om.

Marianne Christiansen
Lille Guds barn, hvad skader dig
Mel.: Dansk folkemelodi 1814

1 Lille Guds barn, hvad skader dig?
Tænk på din Fader i Himmerig!
Han er så rig, han er så god,
ingen kan stå hans magt imod.
O, Gud ske lov!

2 Føden og klæden, hus og hjem,
skulle Guds børn gå vild om dem?
Mennesket lever af Guds ord,
hjemme har børn, hvor fader bor.
O, Gud ske lov!

3 Fuglen i skov, på mark og fjeld
synger i gry og så i kvæld,
sover så sødt på kampesten
som under tag på kvist og gren.
O, Gud ske lov!

4 Ikke den pløjer eller sår,
lægger ej op fra år til år,
dog hvor bønder af hunger dø,
finder den lille fugl et frø.
O, Gud ske lov!

5 Yndig er blomsten klædt og boldt,
dejligst at se på fjeldet goldt,
ikke den spinder, ej den syr,
dronning er dog dens dragt for dyr.
O, Gud ske lov!

6 Blomst kommer op, og blomst går ud,
hvad er vel den for Himlens Gud
noget at regne mod de små,
som for hans åsyn evig stå!
O, Gud ske lov!

7 Lille Guds barn i verden her,
hold dig da til din Fader nær!
Spørg om hans magt og kærlighed,
stol kun på ham og hvil i fred!
O, Gud ske lov!

8 Føden og klæden nok du får
af ham i morgen som i går.
Og når hans sol for dig går ned,
arver du al hans herlighed.
O, Gud ske lov!

Matt 6,25-34
N.F.S. Grundtvig 1855-56.

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk