Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Nu falmer skoven trindt om land

 

Grundtvigs gode ven, medpræst og asylskolemand Peter Rørdam bad midt i august 1844 Grundtvig skrive en høstsang, som hans menighed i Mern kunne synge til afløsning for den af Ingemann, de havde brugt året før.

Rørdam ville gerne have en bestemt melodi til salmen.


Ugen efter sender Grundtvig sit forslag til Rørdam med en bemærkning om at han ikke synes om den stive melodi. Men hvis Rørdam kan finde på et andet, lettere versemål, så vil Grundtvig gerne gøre et nyt forsøg. Rørdam foreslår ”Der stander et slot …” og allerede næste dag sender Grundtvig sin salme skrevet i al hast: ”Nu falmer skoven”.


Grundtvig vil gerne vide om Rørdam er tilfreds med salmen. Der går dog nogen tid
inden Rørdam lader høre fra sig, men da Grundtvig modtager brev fra ham, dateret 1. november, får han at vide at høstsalmen er blevet et stort hit og synges vidt omkring på Præstø- og Skibbingeegnen. 

Falmer skoven?
Og et stort hit er salmen jo stadig. Ikke mindst på grund af Grundtvigs smukke naturbilleder. Flere har ifølge Gudrun Jessen, tidligere lektor, undret sig over at Grundtvig kan bruge udtrykket falme om skoven i høsttiden. For skoven nærmest gløder og lyser op i et farveorgie, der ikke er gråt og falmet. Men som Gudrun med følgende morsomme historie forklarer, så havde ordet falme i tidligere sydsjællandsk sprogbrug også betydningen tabe sig, svinde hen på grund af sygdom, miste sin friskhed:


”Jens Jørgn var i min tidlige barndom en gammel mand, og en dag mødte min mor ham på gaden udenfor Den gule Gård og spurgte ham, hvordan det gik med hans kone, som var syg.”Nææj! Ded er itte godt med Mo’er. Hun har falmet tow puun (2 pund), og hu’ ha’ed itt nowet å falm’ a’”.


Så har vi forklaringen på førstelinjen i Grundtvigs høstsalme. Det har aldrig været hans mening at sige, at skoven bliver bleg. Den bliver tynd, taber sig! Ligesom Mo’er, der falmede tow puun.
 

Liselotte Larsen, bibliotekar, Grundtvig Biblioteket
 


Mere om salmen

Salmen blev i 1868 oversat til engelsk og udgivet af Gilbert Tait i ”The hymns of Denmark”

Engelsk oversættelse af "Nu falmer skoven..."


Om Peter Rørdam
http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_R%C3%B8rdam


Om kirken i Mern og Rørdams præstetid
http://www.mern-by.dk/mern_pr%C3%A6steg%C3%A5rd.htm


Brevene mellem Rørdam og Grundtvig kan læses i ”Peter Rørdam – Blade af hans Levnedsbog og Brevvexling”, 2. del fra 1892, s. 13-19.


Gudrun Jessens artikel om Grundtvigs sprogbrug kan læses i ”Dansk Kirketidende”, nr. 8, 2009, s. 240-241.


 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk