Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Verdslige sange

Grundtvig var ikke særlig musikalsk, men han var helt hjemme i at udtrykke sig på det danske sprog – også når det gjaldt om at udtrykke sig i rim. Ja, faktisk er han oftest netop på vers klarest i udtrykket.
 
Udover salmerne skrev han også et stort antal vers, der ikke passer ind i gudstjenesten, men som handler om historien og menneskelivet i mere verdslig forstand.

Disse sange har dannet forbillede for det, vi kalder højskolesange, og mange af dem er endnu i dag repræsenteret i Højskolesangbogen.

Ofte er de vers, der er blevet folkeeje, kun uddrag fra større digte. Det gælder eksempelvis for Ingen har guldtårer fældet (Højskolesangbogen nr. 93), der er en lille del af Kristenhedens syvstjerne.

Grundtvig har på alle sine arbejdsfelter store syner og perspektiver. Det har han, når det drejer sig om verdenshistorien, danmarkshistorien, kristendommen, oplysningen, menneskelivet, sproget (hos Grundtvig er det altid det samme som modersmålet) og ikke mindst kærligheden.
 
Der sad en lille fugl i bøgelunden, / sødt den sang i sommer-aftenstunden". I Højskolesangbogens 18. udgave er Grundtvig stadig den bedst repræsenterede digter (foto: iStock)

 

Grundtvig tænker og skriver og taler altid kollektivt og historisk. Skriver han en ode til sin afdøde ven Willemoes (Kommer hid, I piger små, nr. 486), bliver det samtidig en hilsen til alle danske om at forstå vores fælles forbundethed med søhelten. Digtet bliver tilegnet til alle, der siden har ofret deres liv for Danmark.

For Grundtvig selv ville det ikke have givet mening at tale om verdslige sange som en særskilt kategori, forskellig fra hans salmer og bibelhistoriske sange. Det verdslige sangværk har i sig en sammenhæng eller et historisk perspektiv, der bogstaveligt strækker sig fra Adam og Eva i Paradis til tidernes ende. Danskernes historie og indsats mellem disse to poler er sangenes indhold. Grundtvig er aldrig i tvivl om at kærligheden, der via kvinden og sproget rammer os, vil hjælpe os til at kæmpe de rigtige kampe og strid og for den rette sag.
 
Andre af Grundtvigs vigtige verdslige sange i Højskolesangbogen er disse:
 
  • Jeg gik mig ud en sommerdag at høre (153)
  • Nu skal det åbenbares at gammel kærlighed (88)
  • Moders navn er en himmelsk lyd (152)
  • Fædreneland ved den bølgende strand (353)
  • Det var en sommermorgen endnu før det blev dag (491)
  • Folkeligt skal alt nu være (91)
  • Et jævnt og muntert virksomt liv på jord (95)
  • Kun ord som går i sagn og sang (154)

Erling Christiansen er født i 1944. Uddannet smed og lærer, fhv. højskolelærer og forstander for Grundtvigs Højskole

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk