Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2016Ungdommens Folkemøde 2016
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Årstids- og højtidstemaer

 

Især i Grundtvigs salmer er der ofte en sammenhæng mellem højtid, årstid og naturbilleder. Højtiderne er en del af årets rytme, og i salmerne bruges flittigt naturbilleder til at levendegøre budskabet.

I hans julesalmer forkyndes, ikke mindst for børnene, juleglæden, ”som sig med hjertet rimer” (Velkommen igen Guds engle små, Den Danske Salmebog 99). Det er vinter med sne og frost: "Vel mødt under sky på kirkesti, / på sne ved midnatstide!". Men samtidig med forårshåb: ”Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale”.

Om påsken digter han bl.a. i Påskeblomst! hvad vil du her? (DDS 236). Sangen hedder egentlig Paaske-lilien, som på Grundtvigs tid var en vild ”bondeblomst fra landsbyhave”: ”under vinterstorm og regn / sprang du frem i golde egn, / ved dit syn kun den sig fryder, / som har kær, hvad du betyder.” Påskeliljen bebuder foråret og det nye livs komme, men forkynder også troen på opstandelsens mulighed.
 
Grundtvig kaldes ’pinsens digter’, fordi han anså åndsbegrebet for det væsentligste i kristendommen. I al sin glans nu stråler solen (DDS 290) knytter pinseunderet til den danske forsommer: ”nu kom vor pinselilje-tid, / nu har vi sommer skær og blid, / nu spår os mer end englerøst / i Jesu navn en gylden
Grundtvig og årstider
I Grundtvigs salmer er der ofte en sammenhæng mellem højtid, årstid og natur (foto: iStock).

 

 
 
 
høst.” Paradis er ikke nødvendigvis forskellig fra den danske sommer. Ånd er det, der lever her og nu: ”Det ånder himmelsk over støvet, / det vifter hjemligt gennem løvet”.

Efteråret er beskrevet i høstsangen Nu falmer skoven trindt om land (DDS 729). Den er mættet med landbrugs-natur-billeder: Aks og vipper, lade og lo, stork og svale. Den slutter med opstandelsesmotivet set gennem det tiltagende efterårsmørke: ”Hans Ånd, som alting kan og ved, / i disse korte dage / med tro og håb og kærlighed / til Himlen os ledsage!”.

Ole Brunsbjerg, f. 1942, fhv. højskoleforstander, formand for Højskolesangbogsudvalget.

 
 


 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk