Årstids- og højtidstemaer

Især i Grundtvigs salmer er der ofte en sammenhæng mellem højtid, årstid og naturbilleder. Højtiderne er en del af årets rytme, og i salmerne bruges flittigt naturbilleder til at levendegøre budskabet.

I hans julesalmer forkyndes, ikke mindst for børnene, juleglæden, ”som sig med hjertet rimer” (Velkommen igen Guds engle små, Den Danske Salmebog 99). Det er vinter med sne og frost: "Vel mødt under sky på kirkesti, / på sne ved midnatstide!". Men samtidig med forårshåb: ”Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale”.

Om påsken digter han bl.a. i Påskeblomst! hvad vil du her? (DDS 236). Sangen hedder egentlig Paaske-lilien, som på Grundtvigs tid var en vild ”bondeblomst fra landsbyhave”: ”under vinterstorm og regn / sprang du frem i golde egn, / ved dit syn kun den sig fryder, / som har kær, hvad du betyder.” Påskeliljen bebuder foråret og det nye livs komme, men forkynder også troen på opstandelsens mulighed.

 

Grundtvig kaldes ’pinsens digter’, fordi han anså åndsbegrebet for det væsentligste i kristendommen. I al sin glans nu stråler solen (DDS 290) knytter pinseunderet til den danske forsommer: ”nu kom vor pinselilje-tid, / nu har vi sommer skær og blid, / nu spår os mer end englerøst / i Jesu navn en gylden

høst.” Paradis er ikke nødvendigvis forskellig fra den danske sommer. Ånd er det, der lever her og nu: ”Det ånder himmelsk over støvet, / det vifter hjemligt gennem løvet”.

Efteråret er beskrevet i høstsangen Nu falmer skoven trindt om land (DDS 729). Den er mættet med landbrugs-natur-billeder: Aks og vipper, lade og lo, stork og svale. Den slutter med opstandelsesmotivet set gennem det tiltagende efterårsmørke: ”Hans Ånd, som alting kan og ved, / i disse korte dage / med tro og håb og kærlighed / til Himlen os ledsage!”.

Ole Brunsbjerg, f. 1942, fhv. højskoleforstander, formand for Højskolesangbogsudvalget.