Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017-18Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgKirke og folk anno 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Bibelsyn

 

Grundtvig var mere fortrolig med sin bibel end de fleste. Når man synger hans salmer eller læser hans digte og teologiske afhandlinger, er de fyldt med mere eller mindre åbenlyse henvisninger til både Det Gamle og Det Nye Testamente. Mange bibelcitater er ligefrem gledet ind i hans sprog på den måde, at de efterhånden har antaget helt deres egen selvstændige betydning og ad den vej er blevet til faste byggesten i hans teologi og livssyn.

Men Grundtvig var ikke bibelfundamentalist i den forstand, at han mente, at hvert et ord i den hellige skrift er dikteret af Gud, og at bibelen er en slags facitliste, som man kan dømme verden og menneskene efter. Det vil sige, en kort overgang i sine yngre år hældede han faktisk til den overbevisning. Men fra omkring 1824 anså han i stedet menighedens levende trosbekendelse for, at være indgangsdøren til den kristne tro.

Nu siger han: Det er i trosbekendelsen, som den altid
har lydt, og som den lyder ved hver gudstjeneste, den kristne tro lever. Ikke i bibelens døde bogstav. Et synspunkt Grundtvig holder fast ved og nyformulerer gennem hele sit forfatterskab, men som bestemt ikke betyder, at han fra nu af frakender bibelen værdi. Tværtimod. Selvom bibelen i sig selv ikke er det kristne liv, så forklarer eller oplyser den om det.
 
fundamentalisme
Grundtvig mente nok, at Verden var skabt for 6.000 år siden, men han tog ikke biblen bogstavelig som facitliste for menneskelivet. Hans mageløse opdagelse var erkendelsen af, at det er i menighedens trosbekendelse, ikke i skriften, at kristentroen lever (foto: Kåre Gade).
 
Man kan også sige det på den måde, at i bibelen oplyser Ånden selv om det liv, den har givet. Derfor er bibelen også uundværlig for menigheden såvel som for den enkelte kristne. Bibelen er som en ledsager, der gør kristne mennesker klogere på det liv, de skal leve. Eller som en vejviser på rejsen frem imod det evige liv engang.

Henrik Wigh-Poulsen, f. 1959, cand.theol., ph.d, domprovst i Odense

 



 

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk