Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017-18Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgKirke og folk anno 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Det nationale

Danskhed er for Grundtvig en levende følelse, en livsstil og sproglig tradition. Han opfatter det som grundlæggende, at man lever et bestemt sted i en bestemt folkelig sammenhæng. Ordet folkelig giver han en særlig betydning svarende til national i nutidigt sprog.

Det kristelige og det folkelige hører nært sammen, det er to sider af samme sag, og det folkelige fællesskab er åbent for alle, der vil gøre en aktiv indsats. Grundtvig beskriver det således i sangen ”Folkeligt skal alt nu være”: ”Til et folk de alle høre,/ som sig regne dels dertil,/ har for modersmålet øre,/ har for fædrelandet ild;/ resten selv som dragedukker/ sig fra folket udelukker,/ lyse selv sig ud af æt,/ nægte selv sig indfødsret.” (HS 91)

For at være en del af nationen må man engagere sig i landets styre og tage aktiv del på det politiske, økonomiske og kulturelle plan. Fællesskab, ansvar og folkeligt virke er centrale dele af det nationale sammen med forestillingen om ”opklaret gang i ædle fædres spor/ med lige værdighed i borg og hytte” (”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”, HS 95).

 
 
Grundtvig understreger, at alle har ret til at føle fædrelandskærlighed, for den indeholder alt det, der er forudsætningen for et sandt menneskeliv: national identitet, hjemstavn, slægtsbevidsthed og gudstro (foto: iStock)
 
Grundtvigs tanker om det nationale blev udtrykt gang på gang i salmer og sange, foredrag og skrifter og spredt gennem de folkehøjskoler, som hans tilhængere gjorde til en vital del af dansk livsform. Herved er han blevet den mest betydningsfulde producent af national bevidsthed i Danmark. Men han gav aldrig nogen klar definition på begreberne folket og danskhed, og hans udsagn om det folkeligt-nationale kan være dunkle og selvmodsigende. De bliver derfor undertiden brugt og misbrugt som politiske argumenter af både chauvinister og internationalister.

I Den Danske Salmebog fra 2003 er et af Grundtvigs digte, ”Kærlighed til fædrelandet”, medtaget som fædrelandssalme – til manges forundring. Digtet er skrevet i 1853 efter afslutningen af 1. Slesvigske Krig, hvor han fandt det vigtigt at styrke danskerne både kristeligt og folkeligt for at modvirke national chauvinisme og selvtilstrækkelighed. Han understreger, at alle har ret til at føle fædrelandskærlighed, for den indeholder alt det, der er forudsætningen for et sandt menneskeliv: national identitet, hjemstavn, slægtsbevidsthed og gudstro. Al sand kærlighed, også fædrelandskærlighed, har sit udspring i Himmerige i hans opfattelse.  

Grundtvig har fortsat betydning for vore forestillinger om danskhed. Han er hovedkraften bag den særlige sammenfletning af kristen, national og social identitet, som mange danske oplever som noget selvfølgeligt og naturgroet, der har været her fra tidernes morgen.

Inge Adriansen, f. 1944, museumsinspektør og adjungeret professor

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk