Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Dér imellem kommer fasten...

 
Julen varer ikke lige til påske - for dér imellem kommer fasten.
En periode, der indvarsles af den både kirkelige og folkelige fastelavn, men som først rigtig tager sin begyndelse askeonsdag og varer frem til påske.
 
Sådan er det i dag, sådan var det, da Grundtvig skrev fasteprædiken i 1840. Papisteri og unaturlighed efter hans mening, sådan at spæge sit kød i ugevis. Og drejer fasten sig om at gøre sig fortjent til Guds nåde og frelse, så er der ganske rigtigt ikke meget sandt kristeligt eller sandt menneskeligt at sige om den. Og så kan vi måske alligevel i moderne tid bruge fasten til noget.
 
I Horbelev kirke faster vi med øjnene ved at lukke vores fløjaltertavle til i den såkaldte fastestand. Sådan står den fra 1. søndag i fasten til påskemorgen. I fastetiden glæder vi os over, hvordan den ser ud i lukket tilstand, men jo ikke mindst til at se den åben igen påskemorgen i al sin glans og herlighed.
 
Personligt har jeg gavn af at afstå fra visse spiser i fastetiden. Man kan ligefrem glæde sig til den eftertænksomhed og ro, der indfinder sig, når altså de værste abstinenser har lagt sig!
 
Nogle vil måske mene, at det er noget uluthersk pjank. Men fasten er ikke opvisning hverken overfor Gud eller menneske, men en mulighed for kropsligt at komme i tanker om Gud, hver gang trangen til det man faster fra melder sig. Og det er dog ikke så galt.
 

Når man, som vi, er blevet vant til at kunne få hvad som helst når som helst, er behovsudsættelse ikke nogen dårlig øvelse. Ikke at det gavner dem, der er nødt til at give afkald, at andre frivilligt vælger at gøre det. Snarere fordi man simpelthen sætter lidt mere pris på noget, hvis man en tid ikke har nydt godt af det. Bliver lidt mere opmærksom på hvor rigt velsignet man er, hvor meget man har at sige tak for, og på at alle gode gaver kommer oven ned.  Så faste, ja. For at skærpe evnen til glæde og taknemlighed. Som en konsekvens af dét, der er blevet én til del, ikke for at opnå det.


Mette Marie Trankjær, sognepræst, Horbelev og Falkerslev sogne


 

view7 / Photocase.de
Hvilken fasteprædiken?
 
Vil du læse, hvad det er for en fasteprædiken, der henvises til i ovenstående?
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk