Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2016Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Fastelavn

Fasten er de 40 dage, der ligger mellem fastelavn og påske, eller rettere fra askeonsdag og til påskelørdag. Fra fest til fest. I kirken markerede fastetiden de 40 dage, hvor Jesus opholdt sig alene i ørkenen, hvor han overvandt Djævelens fristelser og i øvrigt besindede sig inden sit virke som prædikant og læremester.

Her til lands blev fastelavn (af tysk: fasten-abend) i katolsk tid markeret med fest og god mad inden den egentlige faste. Fastelavnssøndag kaldtes i folkemunde ”flæskesøndag” og tirsdagen ”hvide tirsdag”, hvor den stod på mælkemad og hvidt brød. Først ”askeonsdag” blev fastetiden indledt på lavt blus, dvs. intet kød, men fisk og groft brød, meget passende på en årstid, der alligevel ikke lagde op til de store orgier. Tilsvarende sluttede fasten med en fest, påskehøjtiden, hvor alting spirede og groede igen.

Selvom fasten blev afskaffet med reformationen i 1536, overlevede den som folkelig skik. I nyere tid fejres fastelavn med fester, tøndeslagning og fastelavnsris landet over, fortrinsvis i skole- og institutionssammenhæng. Enkelte steder er der tilmed fastelavnsridning. I udkantsområder, eksempelvis på Ærø, fejrer børnene stadig fastelavn med bolleuddeling tidligt om morgenen fastelavns mandag og maskerend fra dør til dør om formiddagen. De voksne gentager spøgen om aftenen, udklædte til ukendelighed og med sig et ofte aktuelt men fordrejet samtaleemne til værtsfolkene i de mange hjem i Ærøskøbing og Marstal, hvor en tændt gadedørslygte markerer, at man går med på spøgen. Der vendes op og ned på dagligdagen og fastelavnsbesøgene virker som et tæt samfunds nødvendige ventil. Som noget nyt er man i øvrigt i kirken i Bregninge begyndt at markere indgangen til fastetiden med en særlig gudstjeneste askeonsdag, hvor altertavlen bliver lukket i indtil påske.
Fastelavn
I grundtvigske kredse har man ikke gjort voldsomt meget ud af forsagelse og fastetid. Præsten Kim Arne Pedersen i Odder Valgmenighed udtrykker således en afstand til en gammel luthersk-ortodoks tankegang, hvor fasten var en bods-, doms- og lidelsestid. Grundtvig - og grundtvigianere - sætter snarere fokus på opstandelsen - for livets skyld!

I de senere år er der kommet fornyet interesse for fasteskikke i kirkelige kredse, som en slags reaktion på overflod og rastløshed. For præsten i Kirke Såby Poul Joachim Stender, er der ligefrem tale om en renselsesproces i fastetiden og en mulighed for fordybelse for det moderne menneske: ”at faste gi’r et kick i kroppen, der kan ryge op i sjælen, så man kan forberede sig på påsken på en åndelig måde”.  Fasten er kontrasten til virkelig fest!
 
Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen, etnolog
 
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk