Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2016Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Folkelige traditioner til pinse og maj

Genoplivede skikke

I det grundtvigske har man det med genbrug til hver en tid - eller genoplivelse af skikke fra den gamle danske bondekultur, hvor den var allermest livgivende og fællesskabspræget, hvor naturen var overvældende og hvor bonden sang bag ploven. Altså tiden før de store produktionsomlægninger i slutningen af 1800-tallet, før det traditionelle bondesamfund tog kurs mod et mere rationelt landbosamfund med netværksrelationer langt ud over de nære i landsognet.

Majskikke
Begge Grundtvigs sønner, Svend Grundtvig og Frederik Lange Grundtvig, var meget optaget af at indsamle skikke og bringe de positive træk fra folkekulturen frem. Blandt andre skikke, der markerede årets og livets højtider. Således også den livsbekræftende majskik. Vinteren skulle fordrives og der skulle pyntes op med vajende nyudsprungne bøgegrene, der ligefrem blev kaldt maj eller majløv. Den 30. april var det Valborgs aften og da blev der tændt blus, ligesom til Sankt Hans, angiveligt for at fortrænge mørkets magter og fejre sommerens komme.

Majdag red man typisk sommer i by fra gård til gård på pyntede heste, måske sang man majsangen Alverdens skaber mild og blid og undervejs samlede man ind af mad til et stort majgilde bagefter. Her blev gadebasser og gadelam (karle og piger) parret - en praktisk foranstaltning til det kommende års fester. Der blev danset omkring en pyntet majstang eller majtræ eller et såkaldt sommerspir. Det er langt fra alle steder man har redet sommer i by eller festet ved majtide, men fortællingerne om skikken og natursymbolikken blomstrer. Man hilste vårens komme og festede for frugtbarhed og grøde blandt mennesker og andet levende.

Majstang
I Sønder Nærå Valgmenighedskirke er det blevet skik at man rejser majstang og fester. Man begynder i kirken og går derefter ud i det grønne og lytter til et band, som der står i kirkebladet. Forstander Poul Erik Søe fra Lønne Højskole, kendt for at forklare liv og tro gennem folkeskikke, sagn og myter, holdt talen et år og karakteriserede majfesten som den rå fest, der satte kaos i system og hvor selveste 'majstangen var billede på kønskraft og tilblivelse'.

H.F. Feilberg, lærer på Askov Højskole, brugte andre ord, da han tilbage i 1884 satte dansen om majstangen ind i kristen sammenhæng i sin bog om Dansk Bondeliv. Majstangen var livets træ, der symboliserede verdens lys, ligesom juletræet

Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen, etnolog og forfatter

   

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk