Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017-18Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgKirke og folk anno 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvig og Alle Helgens dag

Vores døde forgængere
 
Handler kristendommen om, hvad der sker efter døden, eller handler den om livet her og nu? Mange såkaldt ”almindelige mennesker” vil blive forundrede over spørgsmålet – er det ikke en selvfølge, at præsterne hver søndag står i kirken og snakker om ”at komme i himlen”?

De som går derhen med jævne mellemrum, véd, at det faktisk forholder sig anderledes. Men selve spørgsmålet er en akavet størrelse – lidt i slægt med det klassiske ”Er du holdt op med at tæve din kone?”: Uanset hvad man svarer, er man gået ind på spørgerens tankegang: At det enten handler om livet efter døden eller om at leve som et glad, nyttigt og ansvarligt menneske her og nu.

Kristendommen har altid handlet om begge dele, med vægten lagt forskelligt i forskellige perioder. Men Grundtvig trak på en måde bundproppen ud af spørgsmålet, da han skrev sin salme, ”Helgen her og helgen hisset”, hvor han påstår, at der slet ikke er nogen forskel på nulevende kristne (”helgen her”) og dem, som allerede er døde (”helgen hisset”): De er ”i samme menighed”.

Han bruger en fortælling fra Det Gamle Testamente: Israelitterne havde flakket om i ørkenen i 40 år og stod nu på den østlige side af Jordanfloden, parat til at krydse floden. Én ad gangen trådte de tolv stammer, som folket bestod af, ud i floden. De forreste var – i hvert fald sådan som Grundtvig fortæller historien – nået frem til byen Jeriko i en frugtbar oase omgivet af palmer, mens andre stadig stod i ørkenen øst for floden og ventede på deres tur til at tage det første skridt.

De døde er som os, mener Grundtvig: De er bare en anelse længere fremme i køen. Han tog for givet, at de døde er de mest privilegerede i optoget. Den tankegang er nok sjælden i dag. Men uanset, så er det da en smuk tanke, at de døde, vi har kendt, går lige foran os.
 
Søren Holst, lektor, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

 

misterQM / Photocase.de
Helgen her og helgen hisset
 

1

 Helgen her og helgen hisset
 er i samme menighed,
 derom haver os forvisset
 han, som alle dybder ved.
2

 Helgensamfund af Guds nåde
 er vi i hans kærlighed,
 her og hist er Sønnens gåde
 steget op og dalet ned.

3

 Sammen bor vi i Guds-haven,
 skilt kun ved det lille bælt;
 til at flyve over graven
 vinge låner os vor helt.

4

 Hæren, som vor høvding danner
 talrig af det samme blod,
 stammevis med korsets banner
 sætter over Jordans flod. (1)

5

 Alt utallige bebygge
 ønskelandets palmestad,
 vi end går i Basans skygge,
 Herrens folk i Gilead.
6

 Næste gang vor flok dog følger,
 Josva brat os kalder ad,
 hvor sig åbner Jordans bølger,
 banet ser vi Arke-vad.

7

 Til vi samles efterhånden
 ret i livets kildevang,
 mødes her og hist i ånden
 daglig vi med Moses sang! (2)

 

Isaac Watts 1709 (str.1).
Charles Wesley 1759 (str. 2-7).
Thomas Cotterill 1815 (str. 1-7).
N.F.S. Grundtvig 1837.


1 Jf. Jos 3. Det forjættede land og Palmestaden (Jeriko) er et billede på evighedslivet, Basan og Gilead (Østjordanlandet) på jordelivet
 

2 Åb 15,3; 2 Mos 15

 

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk