Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Halloween og Alle Helgens dag

Halloween er over os! Gule græskarmænd i alle afskygninger stirrer med skæve udskårne øjenhuler fra trappesten og blinkende lyskæder svajer i vindueskarme. Mange steder, som eksempelvis på Grundtvigs højskole, giver Halloween anledning til at feste på en mørk årstid med gys og gru, fest og outfits som skeletter, spøgelser, zombier og vampyrer. Sammen vender man op og ned på hverdagens konformitet.
Halloweenfejringer er nye og importeret fra USA gennem tv og Radiserne. Alligevel har skikken visse træk, der kendes her til lands fra revitaliseringer af det traditionelle bondesamfunds lanterneoptog og maskeringer til nytår, helligtrekonger og fastelavn. Ja, den amerikanske græskarmand har ligefrem sin danske pendant i roelygten, dannet af en udhulet kålrabi eller fodersukkerroe - selvom de ikke har samme rod.

Disse festligheder omkring Allehelgen den første november, All hallow even, er klart identitetsskabende og sætter rammer for fællesskab, men det oprindelige kristne indhold er typisk gået fløjten.

Alle Helgens dag fejres i dag i kirken ved at vi mindes og ærer vore døde ved navneoplæsning af dem vi har sagt farvel til i det forgangne år og ved besøg på kirkegården. Mange steder er det nu skik at sætte lys på gravene. Døden er ikke uhyggelig i denne sammenhæng, men et uomgængeligt livsvilkår og Alle Helgen opfattes snarere som en fælles kirkelig årstidsfest i et tomt halvår.  Brorsons ”Den store hvide flok vi se” og Møllehaves (og Anne Linnets) ”Levende hænder” giver os billeder at forsøge at begribe med.

Hanne Dahl har som præst i Morsø Frimenighed gjort sit til at undgå, at Alle Helgen for konfirmanderne blev reduceret til en monsterfest ved at gøre dødekulten til en opstandelsesfest. Og det gjorde hun ved, sammen med en flok friskoleelever, at dramatisere Grundtvigs kvad ”I kvæld blev der banket på Helvedes port”, hvor Jesus så at sige henter de tilhyllede og ukendelige mennesker op fra dødsriget, så de bliver mennesker igen. Anskuelig gjort af Joachim Skovgaard i Viborg Domkirke – og altså også i 1999 i Thingbæk kalkminer.

Vi har i Danmark markeret Alle Helgen siden den katolske middelalder. Dengang mindedes man hellige mænd og kvinder – og dagen efter, på Alle Sjæles dag, gjaldt det almindelig dødelige. Med reformationen smeltedes dagene sammen til Alle Helgens dag, og Strueense afskaffede helligdagen i 1770. Fejringen er herefter hvert år den første søndag i november. 

Mette E. Havsteen-Mikkelsen – etnolog mag.art.

 

Istockphoto

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk