Multilogin
Til forsiden
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk ForumVartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtFyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagKlima NGO'er i VartovMands Minde-Foredrag i VartovSofies madVartovmødet - Det lange lys på DanmarkAlternative åbningstaler
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Kyndelmisse

’Kyndelmisse slå sin knude’ synger vi i Blichers kendte sang ’Det er hvidt herude’ (Ouverture i Trækfuglene fra 1838). I dag er det nok med en vis længsel efter tider, hvor mennesket var underlagt en stor, hvid, ’hvas og hård’ natur, hvor ’ravne skrige, ugler tude’ og hvor vårens komme var anderledes ventet og mærkbar end i dag - til trods for de seneste hvide vintre. Aakjærs mindst lige så kendte ’Sneflokke kommer vrimlene’ (1916) med varslingen af ’Kjørmes-Knud’ er næsten lige så knugende og stormomsust med sine duvende poper og liggende kål, men antyder dog at midvintertiden inden døre også rummer sit eget gode liv, hvor ’de små Sørene’ har rustet sig til leg’.

Vi må tilbage til katolsk tid for at finde fejringen af Kyndelmisse, der på latin hedder missa candelarum og egentlig betyder lysmesse. Kyndelmisse den 2. februar henviste til Maria første kirkegangsdag 40 dage efter Jesu fødsel og samtidig Jesu fremstilling i templet og mødet med den gamle Simeon, der priste Gud for at have sendt Messias, ’det lys som skal åbenbares for hedningerne’. Kyndelmisse fik en fremtrædende plads i det middelalderlige kirkeår som indvielsesdag for årets vokslys med lysprocessioner og alt. Kyndelmisse var en af de helligdage, som blev afskaffet af Struensee i 1770.

Kyndelmisse ligger ikke på årets mørkeste dag, men altså i midvintertiden, hvor alt kunne se trøstesløst ud i datidens selvforsynende gårde og huse. Sulekaret svandt det i og det trak ved bindingsværk og på lergulve. Foderbeholdningen i stalden var på et lavpunkt, men ved Kyndelmissetide skulle halvdelen af forrådet dog gerne stadig være i behold. Kyndelmisse var typisk den dag, hvor man i folketroen finder vejrvarsler om kommende års høst, for ’Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø’ og ’hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag bliver det tidligt forår’ Og så holdt man i øvrigt et Kjørmes-gilde, som man nok havde tid til på denne døde årstid.

Det er et åbent spørgsmål om kyndelmisse har været specielt fejret i grundtvigske kredse, hvor man ellers nok gennem tiden har formået at give gammel skik og brug fra traditionsamfundet nyt liv. Der er snarere tale om en almindelig ’lysrenæssance’ i moderne elektrisk tid.

Bredt over det ganske land fejres således lyset i mørket og håbet om lysere tider, hvad enten det så er med en Kyndelmissevandring langs Mølleåen i Foreningen Naturparkens Venner, eller det er spejderne der har fakkeloptog i Sulsted-Tylstrup sogn eller Kyndelmisse markeres med en musikgudstjeneste med lysoptog i Rye Kirke - eller der holdes temadag om lys i alle afskygninger på Sorø Bibliotek.
 
 

Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen, etnolog

 
Grundvigsk Forum Tlf: 3373 2800 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov Fax: 3373 2806 Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk