Kyndelmisse

’Kyndelmisse slå sin knude’ synger vi i Blichers kendte sang ’Det er hvidt herude’ (Ouverture i Trækfuglene fra 1838). I dag er det nok med en vis længsel efter tider, hvor mennesket var underlagt en stor, hvid, ’hvas og hård’ natur, hvor ’ravne skrige, ugler tude’ og hvor vårens komme var anderledes ventet og mærkbar end i dag - til trods for de seneste hvide vintre. Aakjærs mindst lige så kendte ’Sneflokke kommer vrimlene’ (1916) med varslingen af ’Kjørmes-Knud’ er næsten lige så knugende og stormomsust med sine duvende poper og liggende kål, men antyder dog at midvintertiden inden døre også rummer sit eget gode liv, hvor ’de små Sørene’ har rustet sig til leg’.

Vi må tilbage til katolsk tid for at finde fejringen af Kyndelmisse, der på latin hedder missa candelarum og egentlig betyder lysmesse. Kyndelmisse den 2. februar henviste til Maria første kirkegangsdag 40 dage efter Jesu fødsel og samtidig Jesu fremstilling i templet og mødet med den gamle Simeon, der priste Gud for at have sendt Messias, ’det lys som skal åbenbares for hedningerne’. Kyndelmisse fik en fremtrædende plads i det middelalderlige kirkeår som indvielsesdag for årets vokslys med lysprocessioner og alt. Kyndelmisse var en af de helligdage, som blev afskaffet af Struensee i 1770.