Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredsePolitik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2013N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedFolkemødet 2014 på BornholmGavebrev
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madFornyelse af Vartovs grønnegårdMaratonsangGrundtvig i GrønnegårdenBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstaler
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Frihed

Grundtvig skriver et sted om frihed, at det er ”et Ord, saa glat som en Aal”, og leder man i Grundtvigs forfatterskab efter en præcis definition på frihed, leder man da også forgæves.

Hans frihedsforståelse fremstår aldrig som en abstrakt ide, men er altid knyttet sammen med konkrete historiske forhold ved det at være menneske sammen med andre mennesker.

Til fælles bedste
”Frihed til fælles bedste” er et af de mest markante og iøjnefaldende frihedsudsagn hos Grundtvig og refererer til, at den individuelle frihed må strækkes så langt, som hensynet til det samfundsmæssige fællesskab tillader.

”Tøjlesløs frihed” kaldte han den form for frihed, som kun tilgodeser den enkeltes egoistiske interesser, og som derfor ikke omfatter hensynet til det samfundsmæssige fællesskab.

Trosfrihed
Religions- og trosfrihed var for Grundtvig et helt afgørende forhold, og det var det, fordi han netop forbandt denne frihed med udviklingen af et menneskeligt og folkeligt samfund.
Muslimer protesterer mod Jyllands-Postens karikaturtegninger. Både religions- og ytringsfrihed var afgørende rettigheder for Grundtvig (foto: iStock).

Tro var en samvittighedssag, og samvittighedstvang anså han som den største forhindring for udviklingen af sådanne positive egenskaber som pålidelighed, ærlighed og ordholdenhed, uden hvilke et menneskeligt fællesskab, er en illusion. Som for mange andre var religionsfrihed for Grundtvig en menneskerettighed, men han gik alligevel meget længere end de fleste i fortolkningen af denne frihedsrettighed.

Ytringsfrihed - også for kvinder
Det samme gjorde han, hvad ytringsfrihed angår. Også på dette punkt henviste han til udviklingen af det menneskelige og folkelige samfund. Folkestemmen måtte lyde frit, modsatrettede synspunkter måtte frem i lyset for at oplyse magthavere såvel som menigmand - hertil regnede han også kvinden. En underbetonet del af Grundtvigs frihedsforståelse handler netop om kvindens frihed og frigørelse. På dette punkt som på så mange andre var han langt forud for sin tid. Han var gennem hele sit politiske liv en markant fortaler for kvindens og det kvindeliges frigørelse.
 
Fri fra partipolitik
Fra politisk hold er der gennem tiderne gjort adskillige forsøg på at gøre Grundtvig til talsmand og baggrundsfigur for en bestemt partipolitisk holdning, men selv kæmpede han for at holde sig fri af politiske partier og ideologier. Han var liberal, men han var hverken liberalist eller socialist.
 
 
af Regner Birkelund, f. 1952, cand.cur, ph.d. og dr.phil., lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
 

 
Grundtvigsk Forum Tlf: 3373 2800 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov Fax: 3373 2806 Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk